TERC-mislyd og træningsintolerance efter hjernerystelse

Introduktion

I perioden efter en hjernerystelse oplever en stor del træningsintolerance, altså det fænomen, at symptomerne blusser moderat til kraftigt op i forbindelse med fysisk aktivitet, eller hvor nye symptomer støder til.^1,2 En majoritet af disse oplever intolerancen, før de når 70 % af deres estimerede makspuls. Dette betegnes som en undertype, kaldet ‘tidlig træningsintolerance’.³

En mulig forklaring

Årsagen til træningsintolerance kendes ikke, men den mest fremtrædende tese i dag er mikrostrukturelle skader i hjernestammens autonome centre.^4,5 Hjernestammen rummer blandt andet centre, der regulerer puls og blodtilførsel til hjernen.⁶ Skader her kan potentielt forstyrre reguleringen af disse funktioner. I hjernerystelsesforskningen betegnes det som dysautonomi, et udtryk med en let nocebisk klang.^7,8

Et af de systemer som muligvis bliver forstyrret, er den refleksbue, som styrer blodtilførsel til hjernen.^9,10,11,12

Hjernens blodtilførsel

I hvile modtager hjernen cirka 750 mL blod i minuttet, svarende til 20 % af hjertets minutvolumen. Under fysisk aktivitet øges hjernens behov for næringsrigt blod med op til yderligere 30 %,¹⁵ afhængigt af pulsniveauet. Det hænger sammen med de forskellige fysiologiske mekanismer, som hjernen skal regulere, for at vi kan præstere vores bedste.¹⁶

Som tommelfingerregel siges den cerebrale blodgennemstrømning at stige hos raske personer indtil en puls på omkring 150.^11,12 Herefter stabiliseres flowet eller falder sågar en smule.¹³ Reguleringen sker primært gennem en sammentrækning af halspulsårerne (carotiderne), som står for cirka 80 % af blodtilførslen til hjernen.^17,18 Sammentrækningen kan høres med et stetoskop som en karakteristisk »whoosh-lyd« fra halspulsårerne.^11,12 Hvis sammentrækningen ikke fandt sted, kunne man forestille sig, at det intrakranielle tryk ville stige til patologiske højder. Den kan derfor blandt andet ses som et sikkerhedsnet.

Hvis blodtilførslen nedsættes for tidligt, altså på et tidspunkt, hvor den burde være stigende, vil vi teoretisk kunne opleve symptomer som sløret syn, svimmelhed og hjernetræthed, lidt ligesom når man rejser sig ”hurtigt” fra sofaen.^16,19 Alle disse symptomer er hyppige efter hjernerystelse. Opstår de under fysisk aktivitet, kan de blandt andet tænkes at hænge sammen med en for tidlig sammentrækning af pulsårerne.

Forskningen på området

På nuværende tidspunkt har to studier undersøgt, ved hvilken puls halspulsårerne trækker sig sammen, målt ved hvornår TERC-mislyden opstår.^11,12 TERC-mislyd er det fine ord for den lyd, man kan høre fra halspulsårerne under fysisk aktivitet, når de trækker sig sammen. I det ene, mindre studie (n = 18) opstod mislyden ved en puls på 121 mod 149,5 i kontrolgruppen.¹¹ I det andet studie opstod den ved en puls på 128.¹²

For tidlig sammentrækning af halspulsårerne kan altså være en mulig årsag til tidlig træningsintolerance. Indtil videre er gradueret pulstræning beskrevet som behandling, men det er værd at have in mente, at den tidlige sammentrækning kan være et subklinisk fund. Uanset hvilken betydning den måtte have, er gradueret pulstræning stadig best practice ved træningsintolerance.

Et kritisk syn

TERC-mislyden er først og fremmest et indirekte mål for blodtilførslen til hjernen, da det vertebrobasilære system også tilfører hjernen blod.¹⁶ Vil man måle blodtilførslen mere præcist, kan man bruge en særlig PET-scanning, der viser, hvordan blodet fordeler sig i hjernen.¹⁵ De nuværende studier af TERC-mislyd omfatter desuden små populationer, og i forskningen beskrives det, at det kræver lang tids øvelse at kunne høre mislyden, hvilket kan gøre resultaterne af den nuværende forskning mindre pålidelige.^11,12