Viden, der er til at forstå
Ordbog
Fagord kan gøre en enkel forklaring unødigt svær. Her finder du korte forklaringer på de begreber, du møder i vores artikler om hjernerystelse.
Søg i alle forklaringer, eller find dit ord via alfabetet nedenfor.
Find et begreb
Fra A til Å
Alle begreber
Akson
En lang udløber fra en nervecelle, som leder elektriske signaler videre til andre celler. Mange aksoner er omgivet af myelin, der hjælper signalerne med at bevæge sig hurtigt.
Akut fase
Den første tid efter en skade eller sygdom. Ved hjernerystelse bruges betegnelsen ofte om de første 24–48 timer, hvor relativ hvile anbefales. Tidsgrænsen er en praktisk inddeling og betyder ikke, at alle er klar til samme belastning efter to døgn.
Antiinflammatorisk
Betyder, at noget dæmper inflammation. Når man taler om antiinflammatorisk kost, mener man en kostsammensætning, der tilstræber at påvirke kroppens inflammatoriske processer. Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig evidens til at anbefale en bestemt antiinflammatorisk kost som behandling efter hjernerystelse.
Apoptose
Programmeret celledød: en kontrolleret proces, hvor kroppen fjerner celler, som ikke længere er nødvendige eller fungerer normalt. Apoptose er blandt andet en naturlig del af hjernens udvikling.
Arbejdshukommelse
Evnen til midlertidigt at holde information aktiv og bearbejde den. Arbejdshukommelsen bruges eksempelvis, når man regner i hovedet, følger en instruktion med flere trin eller skifter mellem tal og bogstaver.
Atlas
Den øverste nakkehvirvel, også kaldet C1 eller ringhvirvlen. Den ligger lige under kraniet og bærer hovedet. Navnet henviser til den græske mytologiske Atlas, som bar himmelhvælvingen.
AUC
Et tal, der beskriver, hvor godt en test kan skelne mellem personer med og uden en bestemt tilstand på tværs af forskellige grænseværdier. En AUC på 0,50 svarer til tilfældig skelneevne, mens 1,00 er perfekt skelneevne i det undersøgte datasæt.
Axis
Den næstøverste nakkehvirvel, også kaldet C2 eller taphvirvlen. Navnet kommer af den tap (dens), som rager op fra hvirvlen. Den øverste nakkehvirvel, atlas, drejer omkring tappen, når vi drejer hovedet.
Balanceadfærd
Et uformelt begreb for at afpasse aktivitet og hvile efter de symptomer og ressourcer, man har lige nu. Det kan betyde pauser og gradvis genoptagelse af aktiviteter uden vedvarende undgåelse eller gentagne perioder, hvor man presser sig langt ud over sin tolerance.
Balke Treadmill Test
En gradueret løbebåndstest, hvor belastningen øges trinvis, blandt andet ved at ændre hældningen. En modificeret Balke-protokol blev brugt i udviklingen af Buffalo Concussion Treadmill Test til at undersøge træningstolerance efter hjernerystelse. Balke-testen er ikke i sig selv en test, der er udviklet specifikt til hjernerystelse.
Biologisk plausibilitet
Hvorvidt en forklaring eller hypotese er forenelig med den viden, vi har om kroppens biologi. Biologisk plausibilitet kan understøtte en hypotese, men er ikke i sig selv dokumentation for, at hypotesen er korrekt.
Biopsykosocial
En tilgang, hvor biologiske, psykologiske og sociale forhold indgår i forståelsen af symptomer og funktion. Betydningen af de enkelte forhold varierer fra person til person.
Bruksisme
Aktivitet i kæbemusklerne, som blandt andet kan vise sig som tandpres, tænderskæren eller spænding i kæben uden tandkontakt. Man skelner mellem bruksisme i vågen tilstand og under søvn. Bruksisme giver ikke altid smerter.
Buffalotesten
Et uformelt navn for Buffalo Concussion Treadmill Test (BCTT), en gradueret løbebåndstest, hvor puls og symptomer følges under stigende belastning. Den bruges til at vurdere træningstolerance efter hjernerystelse og tilpasse træning. Der findes også en beslægtet Buffalo Concussion Bike Test på motionscykel; det er en særskilt testvariant.
Celledød
Når en celle mister evnen til at opretholde sine livsvigtige funktioner og dør. Celledød er noget andet end, at en nervecelle midlertidigt fungerer dårligere.
Centersvimmelhed
Et uformelt ord for svimmelhed eller ubehag i fx indkøbscentre. Mange mennesker, bevægelser og synsindtryk kan bidrage. Ordet er ikke en selvstændig diagnose; se visuel bevægelsessensitivitet.
Cerebral blodgennemstrømning
Den mængde blod, der strømmer gennem hjernen over et bestemt tidsrum. Blodet tilfører blandt andet hjernen ilt og næringsstoffer. Blodgennemstrømningen reguleres løbende efter hjernens behov og påvirkes blandt andet af blodtryk, kuldioxidniveau og fysisk aktivitet.
Cerebrospinalvæske
En klar væske, der omgiver hjernen og rygmarven og findes i hjernens væskefyldte hulrum. Væsken bidrager til mekanisk beskyttelse, transport af stoffer og et stabilt miljø omkring centralnervesystemet.
CISG (Concussion in Sport Group)
International ekspertgruppe bag de tilbagevendende konsensusmøder og -rapporter om sportsrelateret hjernerystelse. Gruppen har gennem årene udarbejdet anbefalinger om blandt andet diagnosticering, håndtering og tilbagevenden til sport.
Default mode-netværket
Et netværk af hjerneområder, som ofte er aktive, når vi ikke er optaget af en bestemt ydre opgave, eksempelvis når tankerne vandrer, eller vi tænker på os selv og vores erfaringer. Netværket er ikke det samme som, at hjernen er inaktiv.
Dehydrering
Væskemangel, hvor kroppen har mistet mere væske, end den har fået tilført. Det kan fx skyldes for lidt at drikke, kraftig sved, feber, opkast eller diarré. Tørst, mørk urin, træthed og svimmelhed kan være tegn på dehydrering. Symptomerne kan have andre årsager, så væskemangel bør ikke antages alene ud fra svimmelhed.
Det autonome nervesystem
Den del af nervesystemet, der regulerer funktioner, som hovedsageligt foregår uden bevidst styring. Det gælder blandt andet puls, blodtryk, fordøjelse og svedproduktion. Forstyrrelser i reguleringen kaldes samlet for dysautonomi.
Det vertebrobasilære system
Et system af pulsårer, der fører blod til blandt andet hjernestammen, lillehjernen og de bageste dele af hjernen. Blodet føres op gennem vertebralarterierne, som samles og danner basilarisarterien.
Diagnostisk præcision
Hvor godt en test skelner mellem personer med og uden en bestemt tilstand. Den kan beskrives med flere mål, blandt andet sensitivitet, specificitet og AUC. Et godt resultat betyder ikke nødvendigvis, at testen kan stå alene.
Differentialdiagnostik
At undersøge, om symptomerne skyldes den mistænkte diagnose eller en anden tilstand med lignende symptomer. Eksempelvis kan hovedpine og svimmelhed have andre årsager end hjernerystelse.
Diffus celleskade
Skade eller påvirkning af celler, som er fordelt over flere områder i vævet frem for samlet ét sted. Ved hjernerystelse undersøger forskere blandt andet mulige mikroskopiske forandringer i nerveceller og deres udløbere.
Dosering af aktivitet
At tilpasse, hvor længe, hvor ofte og hvor krævende en aktivitet er. Dosering kan fx være kortere gåture, pauser eller mindre skærmtid ad gangen. Belastningen kan justeres gradvist efter symptomer og funktion.
Dysautonomi
En betegnelse for forstyrrelser i det autonome nervesystems regulering af blandt andet puls og blodtryk.
Endurance coping
En håndteringsmåde, hvor man fortsætter aktiviteter og udholder symptomer eller smerter uden at tilpasse belastningen. Det kan fx være at løbe videre trods tydelig symptomforværring. Om det er hjælpsomt eller uhensigtsmæssigt, afhænger af situationen; ved tilbagevendende kraftig eller langvarig forværring kan aktivitet og pauser med fordel justeres. Se også trodsadfærd.
Energiforvaltning
At planlægge og fordele aktiviteter, pauser og kræfter over dagen, så man kan bruge sin energi på det vigtigste og håndtere symptomer. Efter hjernerystelse kan strategierne tilpasses, efterhånden som aktivitetsniveauet øges.
Etisk komité
En uafhængig komité, som vurderer, om et forskningsprojekt er etisk forsvarligt. Den ser blandt andet på deltagernes sikkerhed, information og samtykke samt forholdet mellem forventet nytte og risiko. En godkendelse er ikke en garanti for, at en behandling virker.
Evidenssikkerhed
Hvor stor tillid man kan have til et forskningsresultat, fx et skøn over en behandlings effekt. I GRADE beskrives sikkerheden som høj, moderat, lav eller meget lav. Evidenssikkerhed er noget andet end styrken af en anbefaling.
Falsk negativ
Et testresultat, som er negativt, selvom personen faktisk har den tilstand, testen undersøger for. En test med høj sensitivitet overser relativt få personer med tilstanden.
Falsk positiv
Et testresultat, som er positivt, selvom personen ikke har den tilstand, testen undersøger for. En test med høj specificitet giver relativt få falsk positive resultater.
fMRI (funktionel MR-skanning)
En skanningsmetode, der indirekte undersøger ændringer i hjernens aktivitet ved at måle ændringer i blodets iltning (BOLD-signalet). Metoden måler ikke nervecellernes elektriske aktivitet direkte.
Follow-up
Det engelske ord for opfølgning. I et studie undersøger man deltagerne igen efter en bestemt tid for at se, hvordan deres symptomer, funktion eller andre mål har udviklet sig.
Funktionel lidelse
En samlebetegnelse for tilstande med reelle fysiske symptomer, som påvirker daglig funktion og livskvalitet, uden at én enkelt årsag nødvendigvis forklarer hele symptombilledet. Årsagerne kan være sammensatte. Begrebet er omdiskuteret, og en konkret vurdering skal også tage højde for andre mulige sygdomme.
Gennemsnitspuls
Den gennemsnitlige puls målt over en aktivitet eller en bestemt periode. Den kan bruges som udgangspunkt for at planlægge den næste træning.
Genoptræningsfase
Den del af et forløb, hvor aktiviteter og funktion gradvist bygges op igen. Efter hjernerystelse tilpasses indsatsen til personens symptomer og behov. Der findes ikke én fast tidsplan eller en skarp biologisk grænse, som gælder for alle.
GON (Greater Occipital Nerve)
Den store baghovednerve. En sensorisk nerve, som forsyner en stor del af baghovedet og skalpen med følesans. Irritation kan medføre smerter i nervens forsyningsområde.
Gradinddeling af hjernerystelse
Ældre systemer inddelte hjernerystelser i grader ud fra fx bevidsthedstab og hukommelsestab. Systemerne bruges ikke længere som grundlag for moderne tilbagevenden til sport. I dag vurderes symptomer, fund, funktion og forløb individuelt.
Gradueret pulstræning
En træningsform, hvor intensiteten og den puls, man træner ved, øges gradvist i takt med, at man tolererer belastningen. Træningen tilpasses den enkeltes symptomer og reaktion på fysisk aktivitet.
Gradvis eksponering
At genoptage eller øge en aktivitet i små, planlagte skridt, mens man følger kroppens reaktion. Fx kan en løbetur begynde med korte intervaller, som øges over tid. Tempoet tilpasses den enkelte; ved PEM er det vigtigt ikke at presse sig gennem tilbagevendende sygdomsforværring.
Gyrus dentatus
En del af hippocampus, der er involveret i bearbejdning af hukommelse. Området er centralt i forskningen i, hvorvidt voksne mennesker fortsat kan danne nye nerveceller.
Halspulsårerne (carotiderne)
Store pulsårer på hver side af halsen, som fører blod mod hjernen. De indre halspulsårer bidrager især til blodforsyningen til den forreste og største del af hjernen.
Hippocampus
En struktur i tindingelappen, som er vigtig for dannelsen af nye erindringer og for rumlig navigation. Forskning i blandt andet Londons taxachauffører har undersøgt, hvordan hippocampus kan ændre sig ved omfattende navigationstræning.
Hjernens plasticitet
Hjernens evne til at tilpasse sin aktivitet og sine forbindelser gennem læring, erfaring eller efter en skade. Kaldes også neuroplasticitet og betyder ikke nødvendigvis, at der dannes nye nerveceller.
Hjernestød (brain zaps)
Kortvarige fornemmelser af elektriske stød eller jag i hovedet. Fænomenet er særligt beskrevet ved ophør eller nedtrapning af visse antidepressiva. Den præcise fysiologiske mekanisme er ikke klarlagt.
Hjertets minutvolumen
Den samlede mængde blod, hjertet pumper ud på ét minut. Minutvolumen beregnes ved at gange pulsen med den mængde blod, hjertet pumper ud ved hvert slag, også kaldet slagvolumen.
Hypertension
Fagord for forhøjet blodtryk. I dansk klinisk praksis bruges ofte gentagne målinger på mindst 140/90 mmHg hos lægen som grænse; grænserne ved hjemmemåling kan være anderledes. Det øverste tal er det systoliske og det nederste det diastoliske blodtryk.
Hypnisk hovedpine
En sjælden primær hovedpineform, hvor hovedpinen opstår under søvn og vækker personen. Ikke enhver hovedpine, der vækker én om natten, er hypnisk hovedpine; andre årsager skal udelukkes.
Hypotension
Fagord for lavt blodtryk. En almindeligt brugt grænse er under 90/60 mmHg, men betydningen afhænger af personens sædvanlige blodtryk og symptomer. Svimmelhed eller besvimelse kan gøre et lavt blodtryk klinisk relevant.
ICD-10
10. udgave af WHO’s internationale klassifikation af sygdomme og helbredsrelaterede tilstande. Klassifikationen anvendes til at kode diagnoser i sundhedsvæsenet.
ICD-11
11. udgave af WHO’s internationale klassifikation af sygdomme og helbredsrelaterede tilstande. Klassifikationen er en nyere afløser for ICD-10; tidspunktet for national indførelse varierer.
Internationale konsensusrapporter om hjernerystelse
Internationale ekspertanbefalinger om sportsrelateret hjernerystelse, udarbejdet efter en række møder: Wien 2001, Prag 2004, Zürich 2008, Zürich 2012, Berlin 2016 og Amsterdam 2022. Rapporterne offentliggøres typisk efter møderne. De afspejler den viden og ekspertvurdering, som var tilgængelig på udgivelsestidspunktet. Se også konsensusrapporten fra 2005 (Prag).
Intervaltræning
Træning med skift mellem perioder med højere belastning og perioder med lavere belastning eller pause.
Intervention
Et målrettet tiltag, som skal påvirke et helbredsproblem eller et forløb. Det kan eksempelvis være behandling, genoptræning, rådgivning eller en ændring af aktiviteter.
Intrakranielt tryk
Trykket inde i kraniet. Det påvirkes blandt andet af hjernevæv, blod og hjernevæske. Et vedvarende forhøjet intrakranielt tryk kan give symptomer og kræver lægelig vurdering.
Ionbalance
Den regulerede fordeling af elektrisk ladede partikler, fx natrium, kalium og calcium, inde i og uden for cellerne. Nerveceller er afhængige af ionbalancen for at kunne sende signaler.
Iongradient
En forskel i koncentrationen af elektrisk ladede partikler, eksempelvis natrium og kalium, på hver side af en cellemembran. Nerveceller bruger energi på at opretholde disse forskelle, som er nødvendige for at sende elektriske signaler.
Iskæmisk kerne
Det område ved et iskæmisk slagtilfælde, hvor blodforsyningen har været så utilstrækkelig, at hjernevævet er alvorligt beskadiget og som regel ikke kan reddes. Området adskilles fra den omgivende penumbra.
Issylsfænomener
Betegnelse for korte, skarpe eller stikkende smerter i hovedet. Begrebet dækker ikke nødvendigvis over én bestemt diagnose eller fysiologisk mekanisme.
Kapillærer
Kroppens mindste blodkar. Deres meget tynde vægge muliggør udveksling af blandt andet ilt, næringsstoffer og affaldsstoffer mellem blodet og det omkringliggende væv.
Keto (ketogen kost)
En kostform med meget lidt kulhydrat, rigeligt fedt og tilstrækkeligt protein. Den kan få kroppen til at danne ketonstoffer, som blandt andet hjernen kan bruge som brændstof ved siden af glukose. Der er endnu ikke tilstrækkelig dokumentation til at anbefale ketogen kost som behandling efter hjernerystelse.
Kognitiv adfærdsterapi
En psykologisk behandlingsform, som arbejder med sammenhænge mellem tanker, følelser og handlinger. Ved vedvarende smerter kan den støtte håndtering og funktion; det betyder ikke, at smerterne er indbildte.
Kokonterapi
Også kaldet cocooning: at skærme sig meget omfattende mod lys, lyd, skærme, bevægelse og andre aktiviteter efter en hjernerystelse. Langvarig, streng fysisk og mental hvile anbefales ikke. I den første tid anbefales relativ hvile, hvorefter daglige aktiviteter og let bevægelse genoptages gradvist efter tolerance.
Konditionstræning
Træning, der udfordrer kredsløb og vejrtrækning over en periode, eksempelvis gang, cykling eller løb.
Konsensus
Enighed blandt en gruppe fagpersoner om et spørgsmål eller en anbefaling. Konsensus kan bygge på forskning og klinisk erfaring. Enighed er ikke i sig selv det samme som høj evidenssikkerhed.
Konsensusrapport
En faglig rapport, hvor en gruppe eksperter gennemgår tilgængelig viden og formulerer fælles anbefalinger. Konsensus betyder enighed, men anbefalingerne kan ændres, når der kommer ny forskning. Se også internationale konsensusrapporter om hjernerystelse.
Konsensusrapporten fra 2005 (Prag)
Den anden internationale konsensusrapport om sportsrelateret hjernerystelse, baseret på ekspertmødet i Prag i november 2004 og offentliggjort i 2005. Den opdaterede anbefalingerne fra Wien 2001 og beskrev blandt andet en skelnen mellem simple og komplekse hjernerystelser. Denne opdeling blev senere opgivet. Læs publikationen (PMID: 15793085) ↗.
Konvergensinsufficiens
En forstyrrelse af samsynet, hvor øjnene har svært ved at arbejde sammen om et nært mål, fx ved læsning. Kan give øjentræthed, dobbeltsyn eller hovedpine. Tilstanden undersøges også efter hjernerystelse, men en enkelt afvigende nærpunktsmåling er ikke i sig selv nok til at stille diagnosen.
Korttidshukommelse
Midlertidig fastholdelse af en begrænset mængde information. Uden gentagelse eller anden aktiv bearbejdning kan information hurtigt glemmes, ofte inden for få sekunder til omkring et halvt minut. Varigheden afhænger blandt andet af opgaven.
Kæbeled
De to led, som forbinder underkæben med kraniet. De ligger lige foran ørerne og gør det muligt at åbne, lukke og bevæge kæben.
Likert-skala
En svarskala, hvor man vurderer eksempelvis graden af et symptom. I mSIT scores hvert af de seks symptomer fra 0 (intet symptom) til 6 (meget slemt symptom).
Lipider
Fællesbetegnelse for fedtstoffer og fedtlignende stoffer. Lipider indgår blandt andet i cellernes membraner og i myelin, der isolerer mange nervefibre.
LON (Lesser Occipital Nerve)
Den lille baghovednerve. En sensorisk nerve, der blandt andet forsyner huden bag og omkring øret samt den laterale del af baghovedet.
Lugtekolben (bulbus olfactorius)
En struktur på hjernens underside, der bearbejder information fra lugtesansen. Hos flere dyrearter kan nye nerveceller vandre hertil, men omfattende ny dannelse af nerveceller i lugtekolben hos voksne mennesker er ikke dokumenteret.
Længerevarende symptomer
En anden betegnelse for vedvarende symptomer efter hjernerystelse: symptomer, der varer længere end fire uger efter hjernerystelsen, uanset alder. Symptomerne bør vurderes individuelt.
Magnesiummangel
For lidt magnesium i kroppen. Magnesium er et mineral, som blandt andet indgår i nerve- og muskelfunktion. Mangel kan give træthed, svaghed og i mere udtalte tilfælde muskelkramper eller ufrivillige muskelsammentrækninger. Et sitrende øjenlåg skyldes ikke nødvendigvis magnesiummangel; det kan have flere andre forklaringer.
Makspuls
Det højeste antal hjerteslag pr. minut, en person kan opnå ved maksimal fysisk anstrengelse. Makspulsen kan måles under en maksimal belastningstest eller estimeres ud fra alder, men aldersbaserede beregninger er kun omtrentlige.
Manipulation
En manuel teknik, hvor behandleren giver et hurtigt, kort tryk på et led tæt ved dets bevægegrænse. Det kan ledsages af en knæklyd, som ofte hænger sammen med dannelsen af en gasfyldt kavitet i ledvæsken. Lyden betyder ikke, at et led sættes på plads, og forskning har ikke vist, at selve lyden er nødvendig for smertelindring.
ME/CFS
Myalgisk encefalomyelitis/kronisk træthedssyndrom er en kronisk sygdom, hvor funktionsevnen er nedsat, og symptomer forværres efter anstrengelse (PEM). Søvn, koncentration og oprejst stilling kan også være påvirket. Årsagen er ikke fastslået; mikroglia er en forskningshypotese, ikke en dokumenteret enkeltforklaring.
Migræne
En hyppig hovedpinesygdom, der ofte viser sig som anfald med moderat til kraftig hovedpine. Ved migræne uden aura varer et ubehandlet anfald typisk 4–72 timer. Smerten kan være ensidig og pulserende og kan ledsages af kvalme, opkastning samt lys- og lydfølsomhed. Symptomerne varierer fra person til person.
Mikrostrukturelle skader
Meget små forandringer i vævets struktur, som ikke nødvendigvis kan ses ved en almindelig scanning. I forskning kan de blandt andet undersøges med mere avancerede MR-metoder.
Mitokondrier
Små strukturer i cellerne, som producerer en stor del af den energi, cellerne bruger. Nerveceller har et stort energibehov og er derfor følsomme over for forstyrrelser i mitokondriernes funktion.
mSIT (mini Symptom Index Tool)
Et kort screeningsredskab med seks symptomer, som hver vurderes fra 0 til 6. Det er undersøgt til screening for mulig hjernerystelse i den akutte fase. Et positivt resultat er ikke i sig selv en diagnose.
mSIT+
En udvidelse af mSIT, hvor de seks symptomspørgsmål kombineres med en kort, modificeret vestibulær og okulomotorisk undersøgelse (mVOMS). Formålet er at forbedre screeningens diagnostiske præcision.
Multitasking
At forsøge at udføre flere opgaver samtidig. Når opgaverne begge kræver bevidst opmærksomhed, indebærer det ofte hurtige skift mellem opgaverne, som kan koste tid og øge risikoen for fejl.
mVOMS (modificeret VOMS)
En forkortet eller modificeret version af den vestibulære og okulomotoriske screening VOMS. Den undersøger reaktioner på udvalgte øjen- og hovedbevægelser. Den konkrete protokol afhænger af studiet og er ikke identisk med den fulde VOMS.
Myelin
Et fedtrigt isolerende lag omkring mange nervefibres axoner. Myelin hjælper elektriske nervesignaler med at blive ledt hurtigt og effektivt gennem nervesystemet.
Narrativt review
En faglig oversigtsartikel, hvor forfatteren sammenfatter og diskuterer viden om et emne. Litteraturen behøver ikke at være søgt og udvalgt efter en på forhånd fastlagt, systematisk metode. Derfor kan udvælgelsen i højere grad være påvirket af forfatterens vurderinger.
Nervecelle (neuron)
En specialiseret celle i nervesystemet, som modtager, bearbejder og sender information videre gennem elektriske impulser og kemiske signalstoffer. Den voksne menneskehjerne indeholder anslået omkring 86 milliarder nerveceller.
Neurale stamceller
Celler i nervesystemet, som kan forny sig selv og under bestemte betingelser udvikle sig til blandt andet nerveceller eller støtteceller. Deres aktivitet varierer mellem arter og gennem livet.
Neurodegeneration
En proces, hvor nerveceller eller deres forbindelser gradvist beskadiges og mister funktion. Begrebet bruges blandt andet om sygdomme i nervesystemet, men betyder ikke automatisk, at en hjernerystelse fører til en neurodegenerativ sygdom.
Neurogenese
Dannelse af nye nerveceller. Processen er veldokumenteret under hjernens udvikling og i visse områder af voksne dyrs hjerner. Hvor meget neurogenese der foregår i den voksne menneskehjerne, er fortsat omdiskuteret.
Neuroinflammation
Inflammatoriske reaktioner i hjernen eller resten af centralnervesystemet. De kan blandt andet involvere hjernens immunceller og signalstoffer. Neuroinflammation kan være en del af reaktionen på en skade, men kan ikke alene forklare symptomer efter hjernerystelse.
Neurometaboliske processer
De kemiske og energimæssige processer, som foregår i nervesystemets celler. De omfatter blandt andet cellernes omsætning af glukose og produktion og forbrug af energi.
Neuroplasticitet
Hjernens evne til at ændre sin struktur, aktivitet og forbindelser som følge af blandt andet læring, erfaring og træning. Neuroplasticitet forekommer gennem hele livet, men ændringernes omfang og karakter varierer.
Neuropsykologisk udredning
En systematisk vurdering af kognitive funktioner såsom opmærksomhed, hukommelse og planlægning, typisk gennem samtale og standardiserede tests. Undersøgelsen fortolkes i sammenhæng med symptomer, sygehistorie og øvrige forhold.
Nocebo
At negative forventninger eller information kan fremkalde eller forværre symptomer. Nocebo betyder ikke, at symptomerne er indbildte, men at forventninger kan påvirke kroppens reaktioner og oplevelsen af symptomer.
Non-atlet
En person, som i et bestemt studie ikke tilhører gruppen af atleter eller sportsudøvere. Betegnelsen betyder ikke nødvendigvis, at personen er fysisk inaktiv. Den præcise definition afhænger af studiet.
Nystagmus
Ufrivillige, rytmiske øjenbevægelser. Ved øresten kan bestemte stillinger fremkalde nystagmus; bevægelsernes retning og mønster hjælper fagpersonen med at afgøre, hvilken buegang der er påvirket, og vælge den rette manøvre.
Obstruktiv søvnapnø
En tilstand, hvor de øvre luftveje gentagne gange bliver helt eller delvist blokeret under søvn. Det forstyrrer vejrtrækningen og søvnen og kan blandt andet medføre træthed eller søvnighed om dagen.
Occipital neuralgi
En smertetilstand karakteriseret ved anfaldsvise, ofte stikkende eller elektriske smerter i forsyningsområdet for en eller flere af baghovedets nerver.
Okulomotorisk
Vedrører øjnenes bevægelser og den måde, blikket styres på. Okulomotoriske undersøgelser kan blandt andet omfatte hurtige blikskift og det at følge et mål med øjnene.
Okulær myokymi
Små, ufrivillige sammentrækninger i musklen omkring øjet, som mærkes som et sitrende eller hoppende øjenlåg. Det rammer ofte det nederste øjenlåg og går typisk over af sig selv. Træthed, stress og koffein kan være medvirkende faktorer. Musklen hedder orbicularis oculi.
Opgaveskift (task switching)
At skifte opmærksomhed og mentale regler fra én opgave til en anden. Sådanne skift kan kræve ekstra tid og medføre flere fejl, især når begge opgaver er mentalt krævende.
Orbicularis oculi
Den ringformede muskel omkring øjet, som hjælper med at lukke øjenlågene og blinke. Små ufrivillige sammentrækninger i denne muskel kan opleves som et sitrende øjenlåg; se okulær myokymi.
Ortostatisk intolerance
At symptomer opstår eller forværres, når man rejser sig op eller er oprejst. Det kan fx være svimmelhed, hjertebanken eller utilpashed. Symptomerne lindres typisk, når man lægger sig ned.
Ortostatisk takykardi
En unormalt stor pulsstigning, når man rejser sig eller står op. Det er et målbart fund og kan forekomme ved flere tilstande, blandt andet efter hjernerystelse. Fundet alene betyder ikke, at man har POTS.
Outcome
Det resultat eller mål, man undersøger i et studie. Det kan fx være symptombyrde, tid til tilbagevenden til arbejde eller evnen til at dyrke sport. Forskellige outcomes beskriver forskellige sider af et forløb.
Overdiagnosticering
Når en tilstand diagnosticeres uden, at det nødvendigvis gavner personen, eksempelvis fordi diagnosen ikke ændrer håndteringen, men kan medføre unødig bekymring eller behandling. Begrebet skal adskilles fra fejldiagnosticering.
PCS (postcommotionelt syndrom)
Forkortelse for postconcussion syndrome, på dansk postcommotionelt syndrom. En historisk anvendt betegnelse for en samling af symptomer efter hjernerystelse. Begrebet kan være upræcist og anvendes forskelligt. Se også PPCS og postcommotionelt syndrom.
PCSS (Postconcussion Symptom Scale)
Et symptomskema med 22 symptomer, hvor hvert symptom typisk vurderes på en skala fra 0 til 6. Symptomlisten indgår blandt andet i SCAT-redskaberne, men udgør ikke den fulde SCAT-undersøgelse.
PEM
Post-exertional malaise: en ofte forsinket og uforholdsmæssig forværring af symptomer efter fysisk, mental eller følelsesmæssig anstrengelse. PEM er et kernesymptom ved ME/CFS og kan vare dage eller længere. Derfor tilpasses aktivitet den enkeltes grænser, så gentagne forværringer undgås.
Penumbra
Området omkring den mest alvorligt ramte del af hjernen ved et iskæmisk slagtilfælde. Her er blodforsyningen nedsat, men noget af vævet kan muligvis reddes, hvis blodforsyningen genoprettes hurtigt.
PET-scanning
En scanning, hvor et radioaktivt mærket sporstof bruges til at undersøge fysiologiske processer i kroppen. Ved undersøgelse af hjernens blodgennemstrømning kan man blandt andet anvende radioaktivt mærket vand til at vise, hvordan blodet fordeler sig i hjernen.
Placebo
En positiv ændring, som helt eller delvist kan hænge sammen med forventninger, behandlingskontekst og andre forhold frem for en behandlings specifikke virkningsmekanisme. Se også nocebo.
Postcommotionelt syndrom
En betegnelse, der har været brugt om vedvarende symptomer efter hjernerystelse. Tidligere talte man ofte om symptomer ud over cirka to uger hos voksne og fire uger hos børn. I nyere faglige anbefalinger bruges oftere betegnelsen vedvarende symptomer efter hjernerystelse, typisk om symptomer, der varer mere end fire uger. Symptomerne kan have forskellige medvirkende årsager og bør vurderes individuelt.
Postprandial hypotension
Et blodtryksfald efter et måltid, oftest defineret som et fald på mindst 20 mmHg i det øverste (systoliske) blodtryk inden for to timer. Ses især hos ældre og personer med svækket blodtryksregulering. Efter mad strømmer mere blod til fordøjelsen; hvis kroppen ikke kompenserer tilstrækkeligt, kan blodtrykket falde.
Posttraumatisk amnesi
Hukommelsestab i forbindelse med en skade eller et traume. Man kan have svært ved at huske hændelser omkring traumet eller danne nye minder i tiden efter. Hukommelsestab er ikke nødvendigt for at stille diagnosen hjernerystelse.
Posttraumatisk hovedpine
Hovedpine, der er opstået i tidsmæssig relation til en skade på hovedet eller nakken. Den kan blandt andet ligne migræne eller spændingshovedpine.
POTS
Posturalt ortostatisk takykardisyndrom. Ved oprejst stilling stiger pulsen vedvarende med mindst 30 slag/minut hos voksne eller mindst 40 hos 12–19-årige inden for 10 minutter, ledsaget af tilbagevendende symptomer som svimmelhed eller hjertebanken. Diagnosen kræver også, at betydeligt ortostatisk blodtryksfald og andre forklaringer vurderes; en enkelt høj pulsmåling er ikke nok.
PPCS (vedvarende symptomer efter hjernerystelse)
Forkortelse for persistent symptoms after concussion, ofte gengivet som vedvarende symptomer efter hjernerystelse. Betegnelsen beskriver symptomer, der fortsætter længere end forventet, men siger ikke i sig selv, at symptomerne er permanente. Tidsgrænser og definitioner har varieret mellem konsensusrapporter.
PPPD
Vedvarende svimmelhed eller ustabilitet, som typisk påvirkes af oprejst stilling, bevægelse og komplekse synsindtryk.
Primær stikkende hovedpine
En hovedpinesygdom med pludselige, korte stik eller jag i hovedet, som typisk varer få sekunder. Ordet primær betyder, at hovedpinen ikke forklares af en anden sygdom. Nye eller usædvanlige hovedpiner bør vurderes, før man konkluderer, at der er tale om denne type.
Prognose
En vurdering af, hvordan en sygdom eller tilstand sandsynligvis vil udvikle sig. Prognosen kan blandt andet omfatte forventet bedring, varighed og risiko for vedvarende symptomer.
Proprioception
Kroppens evne til at mærke, hvor dens dele er, og hvordan de bevæger sig, uden at man behøver at kigge på dem. Den hjælper dig fx med at vide, hvor din fod er, når du går op ad en trappe.
Puls
Antallet af hjerteslag pr. minut. Angives som slag/minut eller BPM (beats per minute), fx 60 BPM.
Pulsgrænsen
Den puls, hvor fysisk aktivitet hos den enkelte begynder at fremkalde en tydelig symptomforværring under en gradueret belastningstest. Grænsen kan bruges til at tilpasse pulstræning og kan ændre sig under forløbet. Let, kortvarig symptomstigning er ikke nødvendigvis et tegn på, at man har overskredet en sikker grænse.
Pulsmåler
Et apparat, eksempelvis et pulsur eller pulsbælte, der registrerer hjertets slag pr. minut. Målingernes nøjagtighed afhænger blandt andet af udstyr og aktivitet.
Refererede smerter
Smerter, som mærkes et andet sted end det væv, der bidrager til dem. For eksempel kan smerter fra kæbemusklerne mærkes i tindingen.
Refleksbue
Den nervebane, som fører et signal frem til en automatisk reaktion. En refleksbue består typisk af en sansepåvirkning, et signal til centralnervesystemet og et efterfølgende signal til det organ eller den muskel, der skal reagere.
Relativ hvile
At skrue ned for belastningen uden at være helt inaktiv. Efter hjernerystelse anbefales relativ hvile i de første 24–48 timer med almindelige daglige aktiviteter, let bevægelse og mindre skærmbrug, tilpasset symptomerne. Det er noget andet end at isolere sig i et mørkt rum eller undgå alle stimuli.
REM-søvn
En søvnfase, hvis navn står for rapid eye movement. Den er kendetegnet ved hurtige øjenbevægelser under lukkede øjenlåg, høj hjerneaktivitet og nedsat aktivitet i de fleste skeletmuskler. Drømme er almindelige i denne fase.
Sagittalsuturen (sutura sagittalis)
En fibrøs forbindelse mellem de to isseknogler på toppen af kraniet. Den løber i hovedets længderetning fra bregma fortil til lambda bagtil. Ved alvorlige hovedtraumer kan kraniesuturer i sjældne tilfælde skilles ad; det kaldes suturdiastase og kræver lægelig vurdering.
Sakkadebevægelse
En hurtig øjenbevægelse, der flytter blikket fra ét punkt til et andet. Når vi læser, bevæger øjnene sig i små spring mellem dele af teksten og videre til næste linje.
Samsynsproblemer
Problemer med, at de to øjne arbejder præcist sammen om ét synsindtryk. Fagligt kaldes det også binokulær synsdysfunktion. Det kan blandt andet give dobbeltsyn, sløret syn eller ubehag ved læsning. Konvergensinsufficiens er ét muligt eksempel.
SCAT3
Tredje udgave af Sport Concussion Assessment Tool, et standardiseret redskab til vurdering ved mistanke om sportsrelateret hjernerystelse. Det indeholder flere dele, herunder en symptomliste med 22 symptomer.
Screening
En indledende undersøgelse, som bruges til at identificere personer, der muligvis har en bestemt tilstand og bør vurderes nærmere. Screening er ikke det samme som at stille en endelig diagnose.
Sensibilisering
Øget følsomhed i kroppens registrering eller bearbejdning af påvirkninger, som kan medføre smerte. Begrebet beskriver en mulig mekanisme og kan ikke diagnosticeres alene ud fra, at smerter har varet længe.
Sensitivitet
Andelen af personer, som faktisk har en tilstand, og som testen korrekt giver et positivt resultat. Høj sensitivitet betyder, at testen overser relativt få personer med tilstanden.
Single cause fallacy
En tankefejl, hvor man forklarer et sammensat problem med én enkelt årsag og overser andre bidragende forhold.
Skotomer
Områder i synsfeltet, hvor synet er nedsat eller mangler. De kan opleves som mørke eller blinde pletter og kan blandt andet forekomme under visuel migræneaura. Nye eller vedvarende synsudfald bør vurderes af en sundhedsfaglig person.
Slagvolumen
Den mængde blod, som én hjertekammer pumper ud ved hvert hjerteslag. Angives typisk i milliliter (mL) pr. slag.
Smertereceptorer (nociceptorer)
Sanseender, der reagerer på potentielt vævsskadende påvirkninger. Deres signaler kan bidrage til en smerteoplevelse. Selve hjernevævet har ikke sådanne smertereceptorer på samme måde som eksempelvis hud og visse hjernehinder.
Smooth pursuit
En jævn følgebevægelse, hvor øjnene følger et objekt, der bevæger sig. Det sker fx, når man følger en langsomt flyvende bold med blikket uden at flytte hovedet.
Specificitet
Andelen af personer uden en bestemt tilstand, som testen korrekt giver et negativt resultat. Høj specificitet betyder relativt få falsk positive resultater. Et positivt resultat kan styrke mistanken, men er ikke alene en diagnose.
Spontan bedring
At symptomer eller funktion bedres over tid uden en bestemt målrettet behandling. Det kan være en del af det naturlige forløb. I forskning er spontan bedring en af grundene til, at man ofte har brug for en sammenligningsgruppe for at vurdere behandlingseffekt.
Stimuli
Flertal af stimulus: påvirkninger, som kroppen eller nervesystemet reagerer på. Det kan fx være lys, lyd, berøring eller bevægelse. At stimuli fremkalder ubehag, betyder ikke i sig selv, at de medfører skade.
Subklinisk fund
Et målbart tegn eller fund, som ikke giver tydelige symptomer eller endnu ikke opfylder kriterierne for en klinisk tilstand. Fundets betydning kan derfor være usikker.
Subventrikulær zone
Et celleområde langs væggene i hjernens væskefyldte hulrum, især sideventriklerne. Hos nogle dyr findes stamceller her, som kan bidrage til dannelsen af nye nerveceller. Betydningen hos voksne mennesker er usikker.
Surrogatmål
Et indirekte mål, der bruges som erstatning for det, man egentlig ønsker at undersøge. Et surrogatmål kan være lettere at måle, men viser ikke nødvendigvis det bagvedliggende forhold præcist.
Symptombyrde
En samlet beskrivelse af, hvor mange symptomer en person har, og hvor udtalte de er. Symptombyrde kan måles med spørgeskemaer og kan variere over tid. Et højt tal fortæller ikke alene, hvad symptomerne skyldes.
Symptomforværring
Når eksisterende symptomer bliver tydeligere eller mere belastende, eksempelvis under eller efter fysisk aktivitet.
Symptomfri
At en person ikke oplever de symptomer, man spørger til, på det tidspunkt eller under den aktivitet, der vurderes. At være symptomfri i hvile er ikke nødvendigvis det samme som at være symptomfri under fysisk eller mental belastning.
Synapse
Kontaktsted, hvor en nervecelle overfører information til en anden celle, ofte ved hjælp af kemiske signalstoffer. Hjernens forbindelser kan ændre sig, uden at der dannes nye nerveceller.
Synaptisk beskæring (pruning)
En naturlig proces, hvor nogle forbindelser mellem nerveceller svækkes eller fjernes, mens andre bevares og styrkes. Det sker blandt andet under hjernens udvikling og er ikke det samme som, at nerveceller dør.
Synaptisk transmission
Overførsel af information fra en nervecelle til en anden celle gennem en synapse. Det sker ofte ved, at den første nervecelle frigiver kemiske signalstoffer, som påvirker den næste celle.
Søvnhygiejne
Vaner og rammer, der kan støtte en god søvn. Det kan fx være regelmæssige sovetider, et mørkt og roligt soveværelse, dagslys og bevægelse i dagtimerne samt at begrænse koffein sent på dagen. Søvnhygiejne kan være et godt udgangspunkt, men ved vedvarende søvnproblemer kan der være behov for at undersøge årsagen og få målrettet hjælp.
Temporomandibulære dysfunktioner (TMD)
En samlebetegnelse for tilstande med smerter eller funktionsproblemer i kæbeleddene og de muskler, der bevæger kæben. TMD er ikke én enkelt sygdom.
TERC-mislyd
En forbigående lyd fra halspulsårerne, som kan høres med et stetoskop under fysisk aktivitet. TERC står for transient exercise-related carotid murmur. Lyden er blevet undersøgt som et muligt indirekte tegn på ændringer i blodtilførslen til hjernen; den er ikke i sig selv et direkte mål for hjernens blodgennemstrømning.
Tidlig træningsintolerance
At symptomer tydeligt forværres allerede ved forholdsvis lav belastning eller puls under fysisk aktivitet. Nogle studier bruger en puls under cirka 70 % af aldersberegnet makspuls som forskningsmæssig afgrænsning, men der er ikke én universel grænse for alle. Puls og symptomer vurderes individuelt, fx ved en gradueret belastningstest.
Tolerancetest
En test, hvor man undersøger, hvor stor en belastning en person kan håndtere efter bestemte kriterier. Ved hjernerystelse kan man fx følge puls og symptomer under gradvist stigende fysisk aktivitet. Resultatet bruges til at tilpasse aktivitet og træning.
TON (Third Occipital Nerve)
Den tredje baghovednerve. En nervegren fra den tredje cervikale spinalnerve, som blandt andet forsyner et mindre område i den nedre del af baghovedet.
Total stimulusdeprivation
Et udtryk for at forsøge at fjerne så mange sanseindtryk som muligt. I sammenhæng med hjernerystelse bruges det om meget omfattende afskærmning fra fx lys, lyd og aktivitet. Det er ikke det samme som relativ hvile; se også kokonterapi.
Tragus
Det lille bruskfremspring foran åbningen til øregangen. Kæbeleddet ligger tæt ved, foran øret.
Traumatisk hjerneskade
En skade på hjernen forårsaget af en ydre kraftpåvirkning, fx et slag eller en kraftig acceleration af hovedet. Hjernerystelse betegnes også som mild traumatisk hjerneskade, men graden af symptomer og behovet for opfølgning kan variere.
Trodsadfærd
Et uformelt ord for gentagne gange at presse sig gennem tydelig symptomforværring i forsøget på at fortsætte på sit tidligere aktivitetsniveau. Udtrykket beskriver et adfærdsmønster og er ikke en diagnose; årsager og hensigtsmæssig belastning varierer fra person til person. Se også balanceadfærd.
Træningsintolerance
Det fænomen, at eksisterende symptomer forværres, eller nye symptomer opstår i forbindelse med fysisk aktivitet.
Træningstolerance
Hvor meget fysisk aktivitet eller belastning en person kan gennemføre, og hvordan personen reagerer under og efter aktiviteten.
Undgåelsesadfærd
At man helt eller delvist undgår aktiviteter af frygt for symptomer, smerte eller skade. På engelsk kaldes det fear avoidance. Det kan være fornuftigt at tilpasse en aktivitet, men vedvarende undgåelse kan begrænse hverdagen. Gradvis genoptagelse kan tilpasses den enkelte. Se også balanceadfærd.
Vedvarende symptomer efter hjernerystelse
Symptomer, der varer længere end fire uger efter en hjernerystelse, uanset personens alder. Det kaldes også længerevarende symptomer. Begrebet beskriver varigheden; symptomerne og mulige medvirkende årsager skal vurderes individuelt.
Vertigo
En oplevelse af bevægelse eller rotation, selv om man selv eller omgivelserne står stille. Det kan føles, som om rummet drejer rundt. Vertigo ses blandt andet ved øresten.
Vestibulær
Vedrører balancesystemet i det indre øre og dets forbindelser til hjernen. Systemet bidrager blandt andet til balance, orientering og stabilisering af blikket ved hovedbevægelser.
Vestibulær migræne
En migræneform med episoder af vestibulære symptomer, fx svimmelhed. Hovedpine behøver ikke være til stede ved hver episode.
Visuel bevægelsessensitivitet
At synsindtryk med meget bevægelse kan udløse eller forværre fx svimmelhed, kvalme eller ubehag. En travl butik med mennesker, lys og bevægelser i synsfeltet er et typisk eksempel. Se også centersvimmelhed.
VOMS (Vestibular/Ocular Motor Screening)
En screeningsundersøgelse af vestibulære og okulomotoriske funktioner, hvor man blandt andet vurderer symptomreaktioner på øjen- og hovedbevægelser. Den fulde VOMS er ikke det samme som den modificerede mVOMS i mSIT+-studiet.
Whiplash
En pludselig, kraftig bevægelse af hoved og nakke, som kan medføre en nakkeskade. Det kan for eksempel ske ved en påkørsel bagfra. Ordet bruges også om de symptomer, der kan opstå efter en sådan bevægelse.
Øresten
En godartet tilstand i det indre øre, hvor små kalkkrystaller løsner sig fra utriculus og kommer ind i en buegang. Bestemte hovedbevægelser kan udløse korte anfald af vertigo, hvor det føles, som om man selv eller rummet drejer rundt. Anfaldene varer typisk under ét minut.
Ingen begreber fundet
Prøv et kortere søgeord, eller nulstil filtrene og søg igen.