Danske bøger om
hjernerystelse
Find danske bøger om hjernerystelse – fra faglige guides og personlige fortællinger til bøger skrevet til børn og familier.
Læs mere om hjernerystelse
Der findes efterhånden flere danske bøger om hjernerystelse. Nogle formidler viden og konkrete råd, andre giver et personligt indblik i livet efter en hjernerystelse, og enkelte henvender sig til børn og familier. Her har vi samlet danske udgivelser, så du lettere kan få et overblik.
Danske bøger om hjernerystelse
Klik mellem kategorierne ovenfor for at sortere udgivelserne.
Kort & godt om hjernerystelse
En introduktion til hjernerystelse målrettet både personer med hjernerystelse, pårørende og fagpersoner. Bogen beskæftiger sig blandt andet med symptomer, kognitive udfordringer, energiforvaltning og tilbagevenden til arbejde eller studie.
Hjernerystelse – kom godt igennem
En bred introduktion til hjernerystelse, som beskæftiger sig med både den tidlige fase og længerevarende symptomer. Bogen kommer blandt andet omkring symptomer, hverdagsliv, arbejde og vejen tilbage til aktivitet.
Fra Supermor til Zombiemor
En illustreret børnebog om, hvordan det kan påvirke børn og familieliv, når en forælder får hjernerystelse. Bogen fortæller fra barnets og familiens perspektiv og kan bruges som udgangspunkt for samtaler om, hvorfor en forælder med længerevarende symptomer pludselig ikke kan det samme som før.
Hjernerystelse – en guide til en bedre hverdag
En praktisk orienteret bog om hverdagen med hjernerystelse. Bogen indeholder blandt andet råd, øvelser, cases og beskrivelser af forskellige tilgange til håndtering og behandling.
Hjernerystelse – en vejledning til hverdagen
En kort og praksisnær bog med udgangspunkt i forfatterens egne erfaringer med hjernerystelse. Bogen sætter fokus på hverdagen efter skaden og på nogle af de udfordringer, der kan opstå undervejs.
Rystet – hvad der skete, da mit hoved gik i stykker
En personlig fortælling om et langvarigt forløb efter hjernerystelse. Bogen beskriver blandt andet mødet med symptomerne, behandlingssystemet og forsøget på at finde vej gennem et liv, der pludselig har ændret sig.
Om bogoversigten
Denne side er lavet for at give et overblik over danske udgivelser om hjernerystelse. At en bog fremgår af oversigten, er ikke nødvendigvis udtryk for, at Hjernerystelsesfyssen anbefaler eller står inde for alle bogens råd, behandlingsformer eller faglige synspunkter. Viden og anbefalinger på hjernerystelsesområdet udvikler sig løbende.
Vil du dykke længere ned i emnet?
På vores blog formidler vi løbende ny forskning, faglig viden og konkrete perspektiver på udredning og behandling af hjernerystelse.
Gå til vores blog →