Behandling af
hjernerystelse
Få hjælp til at forstå dine symptomer og finde vejen videre. Vi tilbyder evidensbaseret rådgivning og behandling – både fysisk og online.
Få den nyeste viden – tilmeld dig vores nyhedsbrevDanmarks eneste akutlinje ved hjernerystelse
Har du lige slået hovedet, eller er du i tvivl om, hvad du skal gøre efter en mulig hjernerystelse? På vores akutlinje kan du få hurtig, faglig vejledning fra en fysioterapeut med specialviden inden for håndtering og diagnosticering af hjernerystelse i den akutte fase.
Åben alle årets dage
Udfyld formularen, så kontakter vi dig inden for 24 timer.
Specialiseret rådgivning
Få konkrete råd tilpasset netop din situation.
Vurdering af næste skridt
Vi hjælper dig med at vurdere, hvad der bør ske herfra.
Op til 15 minutters
telefonkonsultation
Prisen afspejler, at der er tale om en akut rådgivningslinje med mulighed for hurtig kontakt alle årets dage. Du får konkrete råd og vejledning om, hvordan situationen bør håndteres den kommende tid.
Ved tegn på alvorlig patologi skal der altid ringes direkte til 112. Vi kan hjælpe med at vurdere behovet for yderligere undersøgelse eller udredning.
Forsikringsselskaber vi samarbejder med
Vi samarbejder også med andre forsikringsselskaber fra sag til sag. Det kan derfor stadig være muligt at få dækket hele eller dele af dit forløb hos Hjernerystelsesfyssen. Kontakt dit forsikringsselskab og hør om dine muligheder.
Facebookgruppe for hjernerystelsesramte
Bliv gratis medlem af vores Facebookgruppe for hjernerystelsesramte. I gruppen er der mulighed for at stille spørgsmål, og vi sidder klar alle hverdage for at svare.
Stil spørgsmål
Få svar og vejledning fra os.
Få faglig vejledning
Vi sidder klar til at hjælpe alle hverdage.
Relevant viden
Blogindlæg, forskningsartikler og meget mere.
Der er lige nu over 940 medlemmer i gruppen, og den vokser for hver måned.
f GÅ TIL FACEBOOK →Diagnosen med de mange symptomer
En hjernerystelse kan vise sig på mange forskellige måder. Herunder ser du blot nogle af de symptomer, man kan opleve efter en hjernerystelse. Vend kortene for at læse mere.
Koncentrationsbesvær
Koncentrationsbesvær
Koncentrationen bliver udfordret hos mange. 60,9 % angav, at de havde sværere ved at koncentrere sig efter hjernerystelsen.
Kæbesmerter
Kæbesmerter
Kæben kan også spille en rolle. I et studie havde 22,5 % smertefuld TMD 2–4 måneder efter en mild traumatisk hjerneskade blandt personer med posttraumatisk hovedpine.
Hovedpine
Hovedpine
Hovedpine topper listen. Hele 78,1 % oplevede hovedpine efter deres hjernerystelse.
Mere emotionel
Mere emotionel
Følelserne kan også blive påvirket. 34,4 % beskrev, at de følte sig mere emotionelle efter hjernerystelsen.
Lydfølsomhed
Lydfølsomhed
Pludselig kan almindelige lyde fylde mere. 40,6 % oplevede øget følsomhed over for lyd efter hjernerystelsen.
Hukommelsesbesvær
Hukommelsesbesvær
Hver anden oplevede problemer med hukommelsen. I studiet gjaldt det præcis 50,0 % af deltagerne.
Symptomer kan se meget forskellige ud
Symptombilledet efter en hjernerystelse varierer fra person til person. Nogle oplever mange symptomer, mens andre kun oplever få. Symptomerne kan desuden ændre sig over tid og både komme og gå undervejs i forløbet.
Herover ser du seks eksempler på symptomer efter hjernerystelse – men der findes mange flere.
Læs mere om symptomer efter hjernerystelse i vores blogindlæg herunder.
Det siger vores klienter
Hver hjernerystelse er unik, og vejen tilbage kan se forskellig ud. Her deler nogle af vores klienter deres oplevelse med et forløb hos os.
Fra hvile til aktivitet – find den gyldne middelvej
Hjernerystelsesbehandlingen har taget syvmileskridt siden årtusindskiftet. Særligt siden et meget definerende studie fra 2010 har det virkelig taget fart. Hvor man tidligere anbefalede ro og hvile bag nedrullede gardiner, lidt som en larve i en puppe, er anbefalingen i dag en anden.
Paradigmeskiftet går i sin enkelthed ud på, at der anbefales en kort fase med relativ hvile på 24 til 48 timer. I denne fase holder man sig noget i gang, hviler mere end normalt, men undgår de krævende aktiviteter. Blusser symptomerne mere end mildt op, anbefales en pause eller et aktivitetsskift.
Efter denne fase skal hjernen trænes op, som var den en muskel, gennem gradvis eksponering med respekt for symptomerne – lidt som en sommerfugl, der udforsker verden, og som lander for en stund, når vingerne er trætte.
Tanken om en ”attack, attack, attack-strategi”, hvor man kører på uden hensyn til symptomerne, i hvert fald sådan som mange har tolket mantraet i en omtalt dansk podcast, er også modbevist i forskningen. Det handler i langt højere grad om at finde en strategi, som passer til dig og dit liv, og hvor man ikke presser symptomerne mere, end man har det okay med, og hvor restitutionstiden også er subjektivt acceptabel.
Man kan godt gøre for meget, men man kan også gøre for lidt. Det handler som med det meste andet i livet om balance og om at finde en gylden middelvej. Ikke som en smal sti, men som en bred vej.
Oplever man en øget tolerance med tiden, kortere restitutionstid og mere livskvalitet, er man godt på vej. En mindre symptombyrde er ikke uvæsentlig, men en farlig metrik udelukkende at måle på.
Børn og hjernerystelse
Behandler I også børn?
Ja, det gør vi, men med en nuance, som du kan læse i teksten herunder.
Hjernerystelse blandt børn – her forstået som personer under 13 år – er et underbelyst emne, særligt blandt børn under 5 år. Det afspejles bl.a. i de gængse undersøgelsesværktøjer: Child SCAT6 er udviklet til børn på 8–12 år, mens den pædiatriske løbebåndstest er udviklet til børn på 5–12 år. De to værktøjer er altså ikke beregnet til børn under henholdsvis 8 og 5 år.1,2
Hyppigt hos de små – men mange får det hurtigt bedre
Små børn er blandt de aldersgrupper, der hyppigst registreres med hjernerystelse. Et dansk landsdækkende registerstudie viser en særlig høj forekomst blandt børn under 2 år. Studiet omfatter hospitalskontakter og fortæller derfor ikke, hvor mange hjernerystelser der aldrig bliver registreret på et hospital.3
Heldigvis får de fleste børn med hjernerystelse det bedre inden for 2–4 uger. Et stort studie af børn og unge på 5–18 år fandt, at symptomforbedringen hos de yngste børn især skete i de første to uger. Det betyder dog ikke, at alle er symptomfri på det tidspunkt, og resultaterne kan ikke uden videre overføres til børn under 5 år.4,5
Vores erfaring fra klinikken
Her hos Hjernerystelsesfyssen har vi næsten hver måned kontakt til forældre med mindre børn, som ringer til vores akutlinje, lige når skaden er sket.
Derimod har vi kun ganske få gange årligt børn under 13 år i forløb. Det kan nok tælles på én hånd. Det er vores egen kliniske erfaring – og noget, vi også hører fra andre aktører på området.
Vi tænker, at det kan skyldes en kombination af flere forhold. Hos de helt små børn kan tegn og symptomer på hjernerystelse være sværere at genkende, fordi børnene endnu ikke så let kan sætte ord på, hvordan de har det. Samtidig kommer mange børn sig formentlig spontant uden behov for et egentligt behandlingsforløb. Begge dele kan være med til at forklare, hvorfor vi sjældent ser dem i klinikken.
Så behandler vi børn?
Ja, det gør vi, og det er vores erfaring, at vi kan hjælpe dem godt. Det er bare sjældent, at vi ser dem i forløb. Er du i tvivl om dit barns symptomer eller behov for hjælp, er du velkommen til at kontakte os.
Kilder og videre læsning
- Child SCAT6 British Journal of Sports Medicine, 2023. Til børn på 8–12 år. PMID: 37316212.
- Corrado et al.: Guidelines to Perform the Pediatric Concussion Treadmill Test Clinical Journal of Sport Medicine, 2026; online 2025. Protokol til børn på 5–12 år. PMID: 40135995. Adgang kan kræve abonnement.
- Eggertsen et al.: Incidence and Prevalence of Concussion in Denmark from 1999 to 2018 Landsdækkende dansk registerstudie af hospitalsregistrerede hjernerystelser. PMID: 39096128.
- CDC HEADS UP: What to do After a Concussion Patientvejledning: De fleste børn får det bedre inden for 2–4 uger. Nogle har længerevarende symptomer.
- Ledoux et al.: Natural Progression of Symptom Change and Recovery From Concussion in a Pediatric Population JAMA Pediatrics, 2019. Forløbsstudie af børn og unge på 5–18 år. PMID: 30398522.
Evidensbaseret behandling af hjernerystelse
Det er en sætning, som I ofte vil støde på her på siden: Vi arbejder evidensbaseret!
At arbejde evidensbaseret er ofte et label, som misbruges, på lige fod med det at arbejde holistisk. For mange arbejder slet ikke evidensbaseret eller holistisk. De skimmer måske CISG’s konsensusrapport hvert fjerde år eller læser et abstract, når et studie får stor medieopmærksomhed. Men vi mener det, når vi siger, at vi arbejder evidensbaseret, og det forpligter naturligvis. Ellers ville vi være dobbeltmoralske.
Vores motto”En moderne og evidensbaseret tilgang til hjernerystelse”
Det skal kunne mærkes i vores undersøgelse, behandling og rehabilitering efter hjernerystelse.
Man kan nemlig kun arbejde evidensbaseret, hvis man følger forskningen tæt, og det gør vi! Hvordan sikrer vi det? Først og fremmest har vi opsat søgeagenter, som hver morgen sender links til og opsummeringer af de vigtigste nye studier på området. Derudover søger vi struktureret i databaserne flere gange om ugen, følger forskere på LinkedIn, abonnerer på nyhedsbreve og følger med andre steder, hvor nye forskningsresultater kan dukke op.
I en intern gruppe deler vi også de vigtigste studier hver uge, og én gang om måneden har vi et fælles møde, hvor de tre til fem vigtigste studier fra den forgangne måned gennemgås mere detaljeret.
Ydermere deltager vi i den årlige fagkongres, og flere af os er med i netværksgrupper, hvor vi også diskuterer forskning. Samtidig er vi i skrivende stund selv i gang med to forskningsstudier. Det glæder vi os til at kunne fortælle endnu mere om.
En vigtig tilføjelse er, at evidensbaseret behandling af hjernerystelse betyder, at man tager afsæt i forskningen, men ikke følger den fuldstændig unuanceret. Eksempelvis anbefaler internationale retningslinjer, at man så vidt muligt bevarer tilknytningen til arbejdet eller gradvist vender tilbage med de nødvendige tilpasninger, når det kan ske uden risiko for en ny skade og uden væsentlig eller langvarig symptomforværring.1
Når det er sagt, er der situationer, hvor en fuldtidssygemelding giver mening. Arbejdstid, opgaver og pauser skal tilpasses den enkelte, og der kan i starten være behov for at reducere både den fysiske og mentale belastning.2 Nedsat arbejdstid kan derfor være en relevant mulighed, hvis det er muligt og kan tolereres. Et kvalitativt studie peger også på betydningen af tilpassede arbejdsforhold og støtte fra arbejdspladsen i processen med at vende tilbage efter hjernerystelse.3
Referencer
- Living Concussion Guidelines. Return-to-Activity / Work / School Considerations. Klinisk retningslinje, der anbefaler gradvis tilbagevenden og at undgå medicinsk unødvendige forsinkelser i tilbagevenden til arbejde.
- Centers for Disease Control and Prevention (CDC). Managing Return to Activities. 2025. Anbefaler individuel vurdering af symptomer og kognitiv funktion samt tilpasning af belastningen ved tilbagevenden til arbejde.
- Facilitators of and barriers to return to work after mild traumatic brain injury: A thematic analysis. 2020. PMID: 32584206. Kvalitativt studie med 22 voksne; beskriver betydningen af blandt andet nedsat arbejdstid, tilpassede arbejdsforhold og støtte fra kolleger. Studiet dokumenterer ikke i sig selv, at arbejde fremskynder restitutionen.