Viden om hjernerystelse
Ordbog
Få en enkel forklaring på de fagudtryk, du møder i vores artikler om hjernerystelse.
Udforsk begreberne
Søg, vælg en kategori eller vælg et bogstav for at finde en forklaring.
Ordbogens opslag
Alle begreber
ACRM
Forkortelse for American Congress of Rehabilitation Medicine. ACRM har blandt andet udarbejdet diagnosekriterier for mild traumatisk hjerneskade. I 2023 offentliggjorde organisationen opdaterede kriterier, som beskriver, hvordan diagnosen kan stilles.
ADHD
En neurodevelopmental tilstand, der blandt andet kan være forbundet med udfordringer med opmærksomhed, impulsivitet og aktivitetsregulering. Symptomer som koncentrationsbesvær, mental træthed og søvnproblemer kan overlappe med symptomer efter hjernerystelse, og personens funktionsniveau før skaden er derfor vigtigt at kende.
Antiinflammatorisk
Betyder, at noget dæmper inflammation. Når man taler om antiinflammatorisk kost, mener man en kostsammensætning, der tilstræber at påvirke kroppens inflammatoriske processer. Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig evidens til at anbefale en bestemt antiinflammatorisk kost som behandling efter hjernerystelse.
Apparatfejlsmodellen
En sygdomsforståelse, hvor kroppen betragtes lidt som en maskine. Symptomer og sygdom antages at skyldes en bestemt fysisk eller biologisk fejl, som kan identificeres og derefter behandles eller “repareres”. Modellen står i kontrast til bredere sygdomsforståelser, hvor biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan spille sammen.
Atlas
Den øverste nakkehvirvel, også kaldet C1 eller ringhvirvlen. Den ligger lige under kraniet og bærer hovedet. Navnet henviser til den græske mytologiske Atlas, som bar himmelhvælvingen.
Axis
Den næstøverste nakkehvirvel, også kaldet C2 eller taphvirvlen. Navnet kommer af den tap (dens), som rager op fra hvirvlen. Den øverste nakkehvirvel, atlas, drejer omkring tappen, når vi drejer hovedet.
Balanceadfærd
Et uformelt begreb for at afpasse aktivitet og hvile efter de symptomer og ressourcer, man har lige nu. Det kan betyde pauser og gradvis genoptagelse af aktiviteter uden vedvarende undgåelse eller gentagne perioder, hvor man presser sig langt ud over sin tolerance.
Balke Treadmill Test
En gradueret løbebåndstest, hvor belastningen øges trinvis, blandt andet ved at ændre hældningen. En modificeret Balke-protokol blev brugt i udviklingen af Buffalo Concussion Treadmill Test til at undersøge træningstolerance efter hjernerystelse. Balke-testen er ikke i sig selv en test, der er udviklet specifikt til hjernerystelse.
Billeddiagnostik
Undersøgelser, der danner billeder af kroppens indre strukturer. Ved hovedtraumer anvendes blandt andet CT- og MR-skanning. En hjernerystelse kan godt være til stede, selvom almindelig billeddiagnostik ikke viser en strukturel skade.
Biomarkør
Et målbart biologisk tegn, som kan give information om en proces i kroppen. Efter en hovedskade forskes der blandt andet i stoffer i blodet, som kan ændre sig ved påvirkning eller skade af hjernen. Biomarkører kan indgå i en samlet vurdering, men er ikke én enkelt test, der alene afgør, om en person har fået en hjernerystelse.
BMI (Body Mass Index)
Et mål, der beskriver forholdet mellem en persons vægt og højde. BMI beregnes som vægten i kilogram divideret med højden i meter i anden (kg/m²). Det bruges ofte til at kategorisere undervægt, normalvægt, overvægt og svær overvægt på befolkningsniveau, men siger ikke i sig selv noget præcist om eksempelvis kropssammensætning, muskelmasse eller fedtfordeling.
Buffalo Concussion Treadmill Test (BCTT)
Buffalo Concussion Treadmill Test (BCTT) er en gradueret løbebåndstest, hvor puls og symptomer følges under stigende fysisk belastning. Testen blev udviklet i 2013 og bruges til at vurdere træningstolerance efter hjernerystelse og til at tilpasse træning. Testen omtales ofte som Buffalotesten. Der findes også en beslægtet Buffalo Concussion Bike Test på motionscykel; det er en særskilt testvariant.
Buffalotesten
Et uformelt navn for Buffalo Concussion Treadmill Test (BCTT), en gradueret løbebåndstest, hvor puls og symptomer følges under stigende belastning. Den bruges til at vurdere træningstolerance efter hjernerystelse og tilpasse træning. Der findes også en beslægtet Buffalo Concussion Bike Test på motionscykel; det er en særskilt testvariant.
Centersvimmelhed
Et uformelt ord for svimmelhed eller ubehag i fx indkøbscentre. Mange mennesker, bevægelser og synsindtryk kan bidrage. Ordet er ikke en selvstændig diagnose; se visuel bevægelsessensitivitet.
Cerebral blodgennemstrømning
Den mængde blod, der strømmer gennem hjernen over et bestemt tidsrum. Blodet tilfører blandt andet hjernen ilt og næringsstoffer. Blodgennemstrømningen reguleres løbende efter hjernens behov og påvirkes blandt andet af blodtryk, kuldioxidniveau og fysisk aktivitet.
CT-skanning
En røntgenbaseret skanning, der hurtigt kan danne billeder af blandt andet hjernen og kraniet. Efter et hovedtraume kan CT eksempelvis bruges til at undersøge for blødning eller kraniebrud. En normal CT-skanning udelukker ikke en hjernerystelse.
Dehydrering
Væskemangel, hvor kroppen har mistet mere væske, end den har fået tilført. Det kan fx skyldes for lidt at drikke, kraftig sved, feber, opkast eller diarré. Tørst, mørk urin, træthed og svimmelhed kan være tegn på dehydrering. Symptomerne kan have andre årsager, så væskemangel bør ikke antages alene ud fra svimmelhed.
Det autonome nervesystem
Den del af nervesystemet, der regulerer funktioner, som hovedsageligt foregår uden bevidst styring. Det gælder blandt andet puls, blodtryk, fordøjelse og svedproduktion. Forstyrrelser i reguleringen kaldes samlet for dysautonomi.
Det vertebrobasilære system
Et system af pulsårer, der fører blod til blandt andet hjernestammen, lillehjernen og de bageste dele af hjernen. Blodet føres op gennem vertebralarterierne, som samles og danner basilarisarterien.
Differentialdiagnose
En anden mulig diagnose eller forklaring, som kan give symptomer, der ligner dem, man undersøger. Ved symptomer efter hjernerystelse kan det være relevant at overveje differentialdiagnoser, fordi mange af symptomerne er uspecifikke og også kan forekomme ved andre tilstande.
Dysautonomi
En betegnelse for forstyrrelser i det autonome nervesystems regulering af blandt andet puls og blodtryk.
Endurance coping
En håndteringsmåde, hvor man fortsætter aktiviteter og udholder symptomer eller smerter uden at tilpasse belastningen. Det kan fx være at løbe videre trods tydelig symptomforværring. Om det er hjælpsomt eller uhensigtsmæssigt, afhænger af situationen; ved tilbagevendende kraftig eller langvarig forværring kan aktivitet og pauser med fordel justeres. Se også trodsadfærd.
Energiforvaltning
At planlægge og fordele aktiviteter, pauser og kræfter over dagen, så man kan bruge sin energi på det vigtigste og håndtere symptomer. Efter hjernerystelse kan strategierne tilpasses, efterhånden som aktivitetsniveauet øges.
Funktionel lidelse
En samlebetegnelse for tilstande med reelle fysiske symptomer, som påvirker daglig funktion og livskvalitet, uden at én enkelt årsag nødvendigvis forklarer hele symptombilledet. Årsagerne kan være sammensatte. Begrebet er omdiskuteret, og en konkret vurdering skal også tage højde for andre mulige sygdomme.
Glasgow Coma Scale (GCS)
En skala til vurdering af en persons bevidsthedsniveau. Man vurderer øjenrespons, verbal respons og motorisk respons og giver en samlet score fra 3 til 15. En vågen og normalt responderende person scorer 15.
Gradueret pulstræning
En træningsform, hvor intensiteten og den puls, man træner ved, øges gradvist i takt med, at man tolererer belastningen. Træningen tilpasses den enkeltes symptomer og reaktion på fysisk aktivitet.
Gradvis eksponering
At genoptage eller øge en aktivitet i små, planlagte skridt, mens man følger kroppens reaktion. Fx kan en løbetur begynde med korte intervaller, som øges over tid. Tempoet tilpasses den enkelte; ved PEM er det vigtigt ikke at presse sig gennem tilbagevendende sygdomsforværring.
Halspulsårerne (carotiderne)
Store pulsårer på hver side af halsen, som fører blod mod hjernen. De indre halspulsårer bidrager især til blodforsyningen til den forreste og største del af hjernen.
Hjernetræthed
En oplevelse af udtalt mental træthed eller nedsat mental udholdenhed. Personen kan fx opleve, at koncentration, samtaler, skærmarbejde eller andre kognitive aktiviteter hurtigere bliver udtrættende. Hjernetræthed er et beskrivende symptom og ikke en selvstændig diagnose.
Hjernetåge
Et uformelt udtryk for en oplevelse af, at tænkningen føles uklar eller langsommere end normalt. Det kan blandt andet indebære problemer med koncentration, hukommelse, overblik eller ordmobilisering. Hjernetåge er et symptomudtryk og ikke en selvstændig diagnose.
Hjertets minutvolumen
Den samlede mængde blod, hjertet pumper ud på ét minut. Minutvolumen beregnes ved at gange pulsen med den mængde blod, hjertet pumper ud ved hvert slag, også kaldet slagvolumen.
Hypertension
Fagord for forhøjet blodtryk. I dansk klinisk praksis bruges ofte gentagne målinger på mindst 140/90 mmHg hos lægen som grænse; grænserne ved hjemmemåling kan være anderledes. Det øverste tal er det systoliske og det nederste det diastoliske blodtryk.
Hypnisk hovedpine
En sjælden primær hovedpineform, hvor anfald udelukkende opstår under søvn og vækker personen. Den ses oftest hos personer over 50 år, men kan også forekomme tidligere. Diagnosen stilles først, når andre årsager til natlig hovedpine er udelukket.
Hypotension
Fagord for lavt blodtryk. Der findes ikke én universel grænse, fordi et lavt blodtryk kan være normalt for nogle mennesker. Det bliver især klinisk relevant, hvis det giver symptomer som svimmelhed, sortnen for øjnene eller besvimelse.
Intrakraniel skade
En skade inde i kraniet. Det kan eksempelvis være en traumatisk blødning eller en skade på selve hjernevævet. Sådanne strukturelle skader kan i nogle tilfælde ses på CT- eller MR-skanning.
Klinisk tegn
Et fund, som kan observeres eller dokumenteres af andre. Det adskiller sig fra et symptom, som personen selv oplever. Efter et hovedtraume kan eksempelvis tab af bevidsthed, desorientering eller andre akutte neurologiske tegn være kliniske tegn på påvirkning af hjernens funktion.
Kontusion
En vævsskade, der kan sammenlignes med et blåt mærke. En hjernekontusion betyder, at selve hjernevævet er blevet beskadiget efter et traume. Det er en strukturel skade, som kan være synlig på billeddiagnostik.
Konvergensinsufficiens
En tilstand, hvor øjnene har svært ved at dreje tilstrækkeligt indad og samarbejde ved syn på kort afstand. Det kan blandt andet give dobbeltsyn, sløret syn, øjentræthed eller hovedpine ved læsning og andet nærarbejde.
Magnesiummangel
En tilstand, hvor kroppen har for lidt magnesium. Magnesium er vigtigt for blandt andet muskler og nervesystem. Mangel kan blandt andet give træthed, muskelsymptomer og i mere udtalte tilfælde neurologiske symptomer.
Makspuls
Det højeste antal slag, hjertet kan slå pr. minut under maksimal fysisk anstrengelse. Makspulsen varierer fra person til person og påvirkes især af alder og individuelle forhold. Den kan måles ved en maksimal fysisk test eller estimeres ved hjælp af forskellige formler. Makspuls bruges blandt andet til at fastlægge intensitet og pulszoner ved fysisk træning.
ME/CFS
Myalgisk encefalomyelitis/kronisk træthedssyndrom. En kompleks sygdom med blandt andet markant nedsat funktion og post-exertional malaise (PEM), hvor symptomer forværres efter fysisk, mental eller følelsesmæssig belastning. Sygdommen kan også være forbundet med søvnproblemer, kognitive symptomer og ortostatisk intolerance.
Migræne
En neurologisk sygdom med tilbagevendende anfald af hovedpine og ofte andre symptomer som kvalme samt lys- og lydfølsomhed. Hos nogle optræder aura før eller under anfaldet. Migræne kan eksistere før en hjernerystelse eller opstå eller ændre karakter efter et hovedtraume.
Mild traumatisk hjerneskade (mTBI)
Den faglige betegnelse for den mildeste kategori af traumatisk hjerneskade. I ACRM's diagnosekriterier fra 2023 kan betegnelsen hjernerystelse anvendes synonymt med mild traumatisk hjerneskade, når billeddiagnostikken er normal eller ikke vurderes nødvendig.
MR-skanning
En billeddiagnostisk undersøgelse, der bruger et kraftigt magnetfelt og radiobølger til at danne detaljerede billeder af kroppens væv. MR kan blandt andet bruges til at undersøge hjernen. En normal MR-skanning udelukker ikke en hjernerystelse.
NASA Lean Test
En ståtest, hvor puls og blodtryk måles, mens personen står oprejst og læner sig let tilbage mod en væg. Testen kan bruges til at undersøge kroppens kredsløbsreaktion på oprejst stilling og kan blandt andet være relevant ved mistanke om ortostatisk intolerance.
NfL
Neurofilament light chain er et protein i nerveceller. Når nerveceller eller deres udløbere beskadiges, kan niveauet af NfL stige i blod og cerebrospinalvæske. NfL undersøges som biomarkør ved forskellige neurologiske tilstande og hjerneskader.
Nystagmus
Ufrivillige, rytmiske øjenbevægelser. Nystagmus kan blandt andet ses ved påvirkning af balancesystemet og indgår i flere undersøgelser af svimmelhed. Typen og retningen af øjenbevægelserne kan give information om, hvor problemet kan stamme fra.
Okulær myokymi
Små, ufrivillige og gentagne sammentrækninger i muskler omkring øjet, ofte oplevet som tics eller sitren i øjenlåget. Tilstanden er som regel godartet og forbigående og kan blandt andet ses i forbindelse med træthed, stress eller meget koffein.
Orbicularis oculi
Den ringformede muskel omkring øjet, som hjælper med at lukke øjenlågene og blinke. Små ufrivillige sammentrækninger i denne muskel kan opleves som et sitrende øjenlåg; se okulær myokymi.
Ortostatisk intolerance
At symptomer opstår eller forværres, når man rejser sig op eller er oprejst. Det kan fx være svimmelhed, hjertebanken eller utilpashed. Symptomerne lindres typisk, når man lægger sig ned.
Ortostatisk takykardi
En unormalt stor pulsstigning, når man rejser sig eller står op. Det er et målbart fund og kan forekomme ved flere tilstande, blandt andet efter hjernerystelse. Fundet alene betyder ikke, at man har POTS.
PEM
Post-exertional malaise: en ofte forsinket og uforholdsmæssig forværring af symptomer efter fysisk, mental eller følelsesmæssig anstrengelse. PEM er et kernesymptom ved ME/CFS og kan vare dage eller længere. Derfor tilpasses aktivitet den enkeltes grænser, så gentagne forværringer undgås.
PET-scanning
En scanning, hvor et radioaktivt mærket sporstof bruges til at undersøge fysiologiske processer i kroppen. Ved undersøgelse af hjernens blodgennemstrømning kan man blandt andet anvende radioaktivt mærket vand til at vise, hvordan blodet fordeler sig i hjernen.
Plausibel skadesmekanisme
En hændelse, hvor hjernen på en realistisk måde kan være blevet udsat for mekaniske kræfter, der kan medføre en traumatisk hjerneskade. Det kan eksempelvis være et direkte slag mod hovedet, et kraftigt fald eller en anden påvirkning, hvor tilstrækkelig kraft overføres til hjernen.
Postcommotionelt syndrom
En betegnelse, der har været brugt om vedvarende symptomer efter hjernerystelse. Tidligere talte man ofte om symptomer ud over cirka to uger hos voksne og fire uger hos børn. I nyere faglige anbefalinger bruges oftere betegnelsen vedvarende symptomer efter hjernerystelse, typisk om symptomer, der varer mere end fire uger. Symptomerne kan have forskellige medvirkende årsager og bør vurderes individuelt.
Posttraumatisk amnesi (PTA)
En periode efter et traume, hvor hukommelsen ikke fungerer normalt. Personen kan eksempelvis være forvirret, stille det samme spørgsmål flere gange eller have svært ved at lagre nye minder. Man behøver ikke have posttraumatisk amnesi for at have fået en hjernerystelse.
Postprandial hypotension
Et blodtryksfald efter et måltid, oftest defineret som et fald på mindst 20 mmHg i det øverste (systoliske) blodtryk inden for to timer. Ses især hos ældre og personer med svækket blodtryksregulering. Efter mad strømmer mere blod til fordøjelsen; hvis kroppen ikke kompenserer tilstrækkeligt, kan blodtrykket falde.
POTS
Posturalt ortostatisk takykardisyndrom. Ved oprejst stilling stiger pulsen vedvarende med mindst 30 slag/minut hos voksne eller mindst 40 hos 12–19-årige inden for 10 minutter, ledsaget af tilbagevendende symptomer som svimmelhed eller hjertebanken. Diagnosen kræver også, at betydeligt ortostatisk blodtryksfald og andre forklaringer vurderes; en enkelt høj pulsmåling er ikke nok.
PPPD
Vedvarende svimmelhed eller ustabilitet, som typisk påvirkes af oprejst stilling, bevægelse og komplekse synsindtryk.
Primær stikkende hovedpine
En hovedpinesygdom med pludselige, korte stik eller jag i hovedet, som typisk varer få sekunder. Ordet primær betyder, at hovedpinen ikke forklares af en anden sygdom. Nye eller usædvanlige hovedpiner bør vurderes, før man konkluderer, at der er tale om denne type.
Proprioception
Kroppens evne til at mærke, hvor dens dele er, og hvordan de bevæger sig, uden at man behøver at kigge på dem. Den hjælper dig fx med at vide, hvor din fod er, når du går op ad en trappe.
Puls
Antallet af hjerteslag pr. minut. Angives som slag/minut eller BPM (beats per minute), fx 60 BPM.
Pulsgrænsen
Den puls, hvor fysisk aktivitet hos den enkelte begynder at fremkalde en tydelig symptomforværring under en gradueret belastningstest. Grænsen kan bruges til at tilpasse pulstræning og kan ændre sig under forløbet. Let, kortvarig symptomstigning er ikke nødvendigvis et tegn på, at man har overskredet en sikker grænse.
Refleksbue
Den nervebane, som fører et signal frem til en automatisk reaktion. En refleksbue består typisk af en sansepåvirkning, et signal til centralnervesystemet og et efterfølgende signal til det organ eller den muskel, der skal reagere.
REM-søvn
En søvnfase, hvis navn står for rapid eye movement. Den er kendetegnet ved hurtige øjenbevægelser under lukkede øjenlåg, høj hjerneaktivitet og nedsat aktivitet i de fleste skeletmuskler. Drømme er almindelige i denne fase.
Sagittalsuturen (sutura sagittalis)
En fibrøs forbindelse mellem de to isseknogler på toppen af kraniet. Den løber i hovedets længderetning fra bregma fortil til lambda bagtil. Ved alvorlige hovedtraumer kan kraniesuturer i sjældne tilfælde skilles ad; det kaldes suturdiastase og kræver lægelig vurdering.
Sakkadebevægelse
En hurtig øjenbevægelse, der flytter blikket fra ét punkt til et andet. Når vi læser, bevæger øjnene sig i små spring mellem dele af teksten og videre til næste linje.
Samsynsproblemer
Problemer med, at de to øjne arbejder præcist sammen om ét synsindtryk. Fagligt kaldes det også binokulær synsdysfunktion. Det kan blandt andet give dobbeltsyn, sløret syn eller ubehag ved læsning. Konvergensinsufficiens er ét muligt eksempel.
Skotomer
Områder i synsfeltet, hvor synet er nedsat eller mangler. De kan opleves som mørke eller blinde pletter og kan blandt andet forekomme under visuel migræneaura. Nye eller vedvarende synsudfald bør vurderes af en sundhedsfaglig person.
Slagvolumen
Den mængde blod, som én hjertekammer pumper ud ved hvert hjerteslag. Angives typisk i milliliter (mL) pr. slag.
Smooth pursuit
En jævn følgebevægelse, hvor øjnene følger et objekt, der bevæger sig. Det sker fx, når man følger en langsomt flyvende bold med blikket uden at flytte hovedet.
Subklinisk fund
Et målbart tegn eller fund, som ikke giver tydelige symptomer eller endnu ikke opfylder kriterierne for en klinisk tilstand. Fundets betydning kan derfor være usikker.
Surrogatmål
Et indirekte mål, der bruges som erstatning for det, man egentlig ønsker at undersøge. Et surrogatmål kan være lettere at måle, men viser ikke nødvendigvis det bagvedliggende forhold præcist.
Symptombyrde
Et samlet udtryk for, hvor mange symptomer en person oplever, og hvor udtalte de er. I spørgeskemaer efter hjernerystelse kan symptombyrden fx beskrives ud fra både antallet af rapporterede symptomer og deres intensitet.
Søvnhygiejne
Vaner og rammer, der kan støtte en god søvn. Det kan fx være regelmæssige sovetider, et mørkt og roligt soveværelse, dagslys og bevægelse i dagtimerne samt at begrænse koffein sent på dagen. Søvnhygiejne kan være et godt udgangspunkt, men ved vedvarende søvnproblemer kan der være behov for at undersøge årsagen og få målrettet hjælp.
Tab af bevidsthed
En periode, hvor personen ikke er vågen og bevidst om sig selv og omgivelserne. Tab af bevidsthed kan forekomme ved hjernerystelse, men er ikke nødvendigt for at få diagnosen. Varigheden indgår blandt andet i vurderingen af sværhedsgraden af en traumatisk hjerneskade.
TERC-mislyd
En forbigående lyd fra halspulsårerne, som kan høres med et stetoskop under fysisk aktivitet. TERC står for transient exercise-related carotid murmur. Lyden er blevet undersøgt som et muligt indirekte tegn på ændringer i blodtilførslen til hjernen; den er ikke i sig selv et direkte mål for hjernens blodgennemstrømning.
Tidlig træningsintolerance
At symptomer tydeligt forværres allerede ved forholdsvis lav belastning eller puls under fysisk aktivitet. Nogle studier bruger en puls under cirka 70 % af aldersberegnet makspuls som forskningsmæssig afgrænsning, men der er ikke én universel grænse for alle. Puls og symptomer vurderes individuelt, fx ved en gradueret belastningstest.
Tinnitus
Oplevelsen af lyd uden en tilsvarende lydkilde i omgivelserne. Det kan fx opleves som ringen, susen, brummen eller en høj tone i et eller begge ører. Tinnitus kan have mange forskellige årsager og kan blandt andet forekomme efter et hovedtraume.
Trodsadfærd
Et uformelt ord for gentagne gange at presse sig gennem tydelig symptomforværring i forsøget på at fortsætte på sit tidligere aktivitetsniveau. Udtrykket beskriver et adfærdsmønster og er ikke en diagnose; årsager og hensigtsmæssig belastning varierer fra person til person. Se også balanceadfærd.
Træningsintolerance
Det fænomen, at eksisterende symptomer forværres, eller nye symptomer opstår i forbindelse med fysisk aktivitet.
Undgåelsesadfærd
At man helt eller delvist undgår aktiviteter af frygt for symptomer, smerte eller skade. På engelsk kaldes det fear avoidance. Det kan være fornuftigt at tilpasse en aktivitet, men vedvarende undgåelse kan begrænse hverdagen. Gradvis genoptagelse kan tilpasses den enkelte. Se også balanceadfærd.
Vedvarende symptomer efter hjernerystelse
Symptomer, der varer længere end fire uger efter en hjernerystelse, uanset personens alder. Det kaldes også længerevarende symptomer. Begrebet beskriver varigheden; symptomerne og mulige medvirkende årsager skal vurderes individuelt.
Vertebralarterierne
To pulsårer, der løber op gennem nakken og bidrager til blodforsyningen til blandt andet hjernestammen, lillehjernen og den bagerste del af hjernen. De forenes til arteria basilaris inde i kraniet.
Vertigo
En oplevelse af bevægelse eller rotation, selv om man selv eller omgivelserne står stille. Det kan føles, som om rummet drejer rundt. Vertigo ses blandt andet ved øresten.
Vestibulær migræne
En migræneform med episoder af vestibulære symptomer, fx svimmelhed. Hovedpine behøver ikke være til stede ved hver episode.
Visuel bevægelsessensitivitet
At synsindtryk med meget bevægelse kan udløse eller forværre fx svimmelhed, kvalme eller ubehag. En travl butik med mennesker, lys og bevægelser i synsfeltet er et typisk eksempel. Se også centersvimmelhed.
Whiplash
En pludselig, kraftig bevægelse af hoved og nakke, som kan medføre en nakkeskade. Det kan for eksempel ske ved en påkørsel bagfra. Ordet bruges også om de symptomer, der kan opstå efter en sådan bevægelse.
Øresten
En godartet tilstand i det indre øre, hvor små kalkkrystaller løsner sig fra utriculus og kommer ind i en buegang. Bestemte hovedbevægelser kan udløse korte anfald af vertigo, hvor det føles, som om man selv eller rummet drejer rundt. Anfaldene varer typisk under ét minut.
Ingen begreber matcher din søgning. Prøv et andet ord eller bogstav.