Forside › Blog › Symptomer efter hjernerystelse
Læsevenligt
Viden om hjernerystelse

Symptomer efter hjernerystelse

Hjernerystelse kan give mange forskellige symptomer, som påvirker både krop, humør, kognition og søvn. Her får du et samlet overblik over, hvad der kendetegner symptomerne, hvordan de typisk udvikler sig, og hvilke symptomer der er mest almindelige.

Estimeret læsetid: 7 min

Introduktion

”Ahh, du har haft en hjernerystelse – så du har hovedpine?”

Spørgsmål som dette er hverdag for mange personer, der oplever symptomer efter en hjernerystelse. Og selvom hovedpine er et hyppigt symptom, er det kun et lille kig ind i den omfattende verden af symptomer, der kan opstå efter en hjernerystelse.1 Faktisk er det heller ikke alle, der oplever hovedpine.2

Forestillingen om, at hjernerystelse først og fremmest er lig med hovedpine, skyldes formentlig både manglende viden om diagnosen og det faktum, at hovedpine i mange studier er blandt de hyppigst rapporterede symptomer.3

?
Er du i tvivl om, hvorvidt du har fået en hjernerystelse? Tag vores anonyme screeningstest og få en vejledende vurdering med udgangspunkt i centrale elementer fra ACRM's diagnosekriterier.
Tag screeningstesten →

Karakteristika ved symptomerne

Det mest oplagte kendetegn ved symptomer efter en hjernerystelse er, at de er opstået i forbindelse med selve skaden.4 Det er dog ikke altid så enkelt. Nogle symptomer kan have været til stede allerede før hjernerystelsen. I disse tilfælde er det relevant at vurdere, om det eksisterende symptom er blevet væsentligt hyppigere eller mere intenst efter skaden.5 En fordobling i intensitet eller hyppighed kan eksempelvis anvendes som en måde at skelne en væsentlig forværring fra personens tidligere symptomniveau.5

Et andet karakteristisk træk er, at personer med hjernerystelse ofte oplever mange forskellige symptomer samtidig. I forskningen ses ofte et gennemsnit på omkring 5–15 symptomer afhængigt af population, tidspunkt og målemetode.6,7 Det brede symptombillede er blandt andet med til at forklare, hvorfor en hjernerystelse kan påvirke mange forskellige dele af hverdagen. For de fleste forventes antallet og intensiteten af symptomer gradvist at aftage over tid.8

Et klassisk mønster er, at symptomerne er mindst udtalte først på dagen og gradvist tiltager, efterhånden som personen udsættes for fysisk, kognitiv og sensorisk belastning.9,10 Hvis symptomerne derimod konsekvent er værst om morgenen og aftager i løbet af dagen, kan det være relevant at overveje andre forklaringer eller bidragende faktorer, eksempelvis obstruktiv søvnapnø eller ADHD.11,12

Et andet vigtigt kendetegn er den store variation i symptombyrden.9 Mange beskriver, at symptomerne kan ændre sig fra time til time og fra dag til dag. En god dag kan således blive efterfulgt af en dårligere dag, uden at det nødvendigvis betyder, at tilstanden samlet set er blevet forværret. Denne uforudsigelighed kan gøre det vanskeligt at planlægge hverdagen, fastholde aktiviteter og passe et arbejde, mens symptomerne står på.

Symptomer efter hjernerystelse er desuden uspecifikke.13 Det betyder, at et symptom ikke nødvendigvis skyldes selve hjernerystelsen, blot fordi det optræder efter et hovedtraume. Hovedpine kan eksempelvis også være påvirket af dehydrering, stress, nakkesmerter, eksisterende søvnproblemer, medicin eller en selvstændig hovedpinediagnose.14 Derfor bør andre mulige årsager, differentialdiagnoser og bidragende faktorer altid overvejes.

En erfaren fagperson kan hjælpe med at kortlægge symptombilledet og vurdere, om der kan være differentialdiagnoser eller andre faktorer, som bidrager til, vedligeholder eller forværrer symptomerne.

Klassisk dagsmønster

Mange oplever, at symptomerne er mindst udtalte først på dagen og gradvist tiltager, efterhånden som dagens fysiske, kognitive og sensoriske belastninger akkumuleres.9,10

Illustration af et klassisk symptommønster over dagen efter hjernerystelse

Figur: Eksempel på et klassisk mønster for symptomudvikling over dagen efter en hjernerystelse.

Symptomer på hjernerystelse

Der findes flere måder at kategorisere symptomer efter en hjernerystelse på. En klassisk og praktisk inddeling er:15,16

i Kategorierne skal ikke opfattes som skarpt adskilte. Symptomer kan overlappe, påvirke hinanden og i nogle tilfælde passe ind i flere kategorier.
●

Fysiske symptomer

De fysiske symptomer kan være mange og spænde bredt. De kan blandt andet omfatte:

Hovedpine
Svimmelhed
Kvalme
Opkast
Sløret syn
Ændringer i puls
Trykken i hovedet
Balanceproblemer
Nakkesmerter

Symptomerne kan variere betydeligt fra person til person, og man behøver langt fra opleve dem alle.

Tilbage til oversigten ↑
♥

Påvirket humør

Efter en hjernerystelse kan nogle opleve ændringer i humør og følelsesmæssige reaktioner. Det kan blandt andet være:

Nervøsitet
Ængstelighed
Nedtrykthed
Grådlabilitet
Øget emotionalitet
Tristhed
Vrede
Vredesudbrud
Frustration
Modløshed
Generel utilpashed

Hvor udtalte disse symptomer er, varierer betydeligt, og psykiske og sociale faktorer kan samtidig have betydning for, hvordan personen har det efter skaden.

Tilbage til oversigten ↑
◎

Problemer med mental processering

Hjernerystelse kan også være forbundet med oplevede ændringer i kognitive funktioner og mental kapacitet. Det kan blandt andet være:

Langsommere tænkning
Ordmobiliseringsbesvær
Forvirring
Koncentrationsbesvær
Hukommelsesbesvær
Følelse af at være sløvet
Følelse af at være omtåget

For nogle bliver disse symptomer særligt tydelige ved længerevarende koncentration, skærmarbejde, læsning, arbejde eller andre aktiviteter med høje kognitive krav.

Tilbage til oversigten ↑
☾

Søvnproblemer

Søvnen kan også blive påvirket efter en hjernerystelse. Det kan blandt andet vise sig som:

Lang indsovningstid
Hyppige opvågninger
Øget søvnbehov
Søvnløshed
Udmattelse
Manglende energi
Dagstræthed
Døsighed

Søvn og symptomer påvirker samtidig hinanden. Dårlig eller utilstrækkelig søvn kan således bidrage til en større symptombyrde dagen efter, mens symptomerne omvendt kan gøre det vanskeligere at opnå en stabil og restituerende søvn.

Tilbage til oversigten ↑
Vigtigt at huske

Et symptom er ikke en diagnose

At et symptom opstår efter en hjernerystelse betyder ikke nødvendigvis, at hjernerystelsen er den eneste forklaring. Det samme symptom kan have flere forskellige årsager.

Hvornår skal andre årsager overvejes?

Symptomer efter hjernerystelse er uspecifikke. Det betyder, at symptomer, som optræder efter en hjernerystelse, ikke nødvendigvis alene skyldes selve hjernerystelsen.

Symptomer kan eksempelvis være påvirket af søvnproblemer, nakkesmerter, hovedpinediagnoser, psykiske faktorer, medicin eller andre helbredsmæssige forhold. Derfor er det vigtigt ikke alene at fokusere på hvilke symptomer personen har, men også at undersøge hvorfor de er til stede.

Her spiller differentialdiagnosticering en vigtig rolle.

Vil du vide mere?

Lær mere om symptomer og differentialdiagnosticering på vores Modul 1

På Modul 1 gennemgår vi hjernerystelsessymptomer i detaljer, hvordan symptombilledet vurderes, og hvordan man arbejder systematisk med differentialdiagnoser. Målet er, at du bliver bedre rustet til at genkende og håndtere forskellige symptombilleder i praksis.

Se kommende datoer for Modul 1 →
Undervisning på kursus om hjernerystelse

Sammenfatning

Symptomer efter en hjernerystelse er mange og varierer betydeligt fra person til person. De kan være fysiske, påvirke humøret, den mentale processering og søvnen, og flere forskellige symptomer optræder ofte samtidig.

Symptomerne er samtidig uspecifikke. Derfor bør vurderingen ikke alene handle om, hvilke symptomer personen oplever, men også om deres udvikling over tid og om andre diagnoser eller faktorer kan bidrage til symptombilledet.

Morten Carl

Skrevet af Morten Carl

Fysioterapeut og stifter af Hjernerystelsesfyssen. Morten arbejder med undersøgelse og rehabilitering af personer med hjernerystelse og underviser fagpersoner på området.

Læs mere om forfatteren →
Referencer 16 kilder
  1. PubMed PMID 8551320. Se kilde
  2. PubMed PMID 35546269. Se kilde
  3. PMC6911735. Se kilde
  4. International Classification of Headache Disorders (ICHD-3). Se kilde
  5. PMC10342432. Se kilde
  6. PubMed PMID 26718812. Se kilde
  7. PubMed PMID 32847812. Se kilde
  8. British Journal of Sports Medicine. Se kilde
  9. PubMed PMID 42104590. Se kilde
  10. PubMed PMID 30829823. Se kilde
  11. PMC7141351. Se kilde
  12. PubMed PMID 35105403. Se kilde
  13. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation. Se kilde
  14. NCBI Bookshelf. Se kilde
  15. NCBI Bookshelf. Se kilde
  16. British Journal of Sports Medicine. Se kilde