Daniel, fysioterapeut hos Hjernerystelsesfyssen

DANIEL

Fysioterapeut Konsulent
Odense · Online · Telefonisk

Jeg hjælper mennesker med at forstå deres krop, genvinde tilliden til, hvad den kan, og skabe en stærkere og mere selvstændig hverdag efter hjernerystelse og andre komplekse problematikker.

KONTAKT DANIEL

OM DANIEL

FAGLIG BAGGRUND

Jeg hedder Daniel og er uddannet fysioterapeut. Jeg er faktisk også uddannet idrætslærer og personlig træner gennem Paul Petersens Idrætsinstitut.

Min alsidige baggrund giver mig en bred forståelse for krop, træning og mennesker, som jeg bruger i mit arbejde med hjernerystelse og sammensatte problematikker.

MIN TILGANG

Gennem mit arbejde har jeg altid været optaget af at hjælpe mennesker med at forstå deres krop og genvinde tilliden til, hvad den kan.

Som fysioterapeut arbejder jeg med at hjælpe mennesker fra smerter, hjernerystelsessymptomer og begrænsninger til en stærkere og mere selvstændig hverdag.

For mig handler god behandling ikke kun om, at symptomerne skal forsvinde. Det handler i høj grad også om at give den enkelte en oplevelse af autonomi og kontrol samt en tro på, at kroppen kan mere, end man måske lige går og tror.

SÅDAN ARBEJDER DANIEL

Jeg lægger vægt på, at mine klienter bliver aktive medspillere i deres egen behandling og får konkrete redskaber, de kan bruge i hverdagen.

Jeg har dyrket forskellige former for kampsport siden barnsben og har fået et par hjernerystelser i den forbindelse.

Det har bl.a. været med til at vække min interesse for at hjælpe hjernerystelsesramte til et bedre liv. Derfor har det været naturligt for mig at videreuddanne mig inden for området og sætte tid af til at følge tæt med i forskningen.

Daniel taler i telefon hos Hjernerystelsesfyssen

I MIN FRITID

Jeg er selv meget fysisk aktiv. Jeg styrketræner og løber fast og går indimellem også en omgang thaiboksning med.

Jeg har samtidig en stor nysgerrighed på ny viden og har stort set altid en podcast i ørerne – særligt vores egen podcast Hjernerystet, naturligvis.

Når jeg virkelig skal koble af, tænder jeg min PlayStation og forsvinder gerne helt ind i et godt spil.

3 FUNFACTS OM DANIEL

Jeg elsker Klovn og kan citere de fleste afsnit fra sæson 1–6.

Jeg har vundet en talentkonkurrence på min folkeskole ved at danse Michael Jackson.

Jeg vinder over dig i en musikquiz!

Daniel er tilknyttet Hjernerystelsesfyssen som konsulent og arbejder derfor under et andet CVR-nummer: 44436159

ERFARINGER FRA VORES KLIENTER

VORES ANMELDELSER

Læs flere erfaringer fra mennesker, der har været i forløb hos Hjernerystelsesfyssen.

SE VORES ANMELDELSER →
Trustpilot

Se den aktuelle Trustpilot-score og alle anmeldelser på Trustpilot.