Estimeret læsetid: 5 min

INTRODUKTION

Dette blogindlæg er baseret på virkelige hændelser og beskriver forskellige måder, som vores klienter har fået hjernerystelse på. Af hensyn til personfølsomme oplysninger har vi udelukkende medtaget skadesmekanismer, som vi har mødt mange gange. Meget usædvanlige skadesmekanismer kan nemlig gøre det lettere for fx pårørende at identificere, at en bestemt person har været i et forløb hos os.

Overordnet om skadesmekanismer efter hjernerystelse

Fald er den hyppigste årsag til traumatisk hjerneskadeblandt voksne i Europa, særligt blandt ældre voksne1. Hos børn varierer skadesmekanismerne afhængigt af alder og aktivitet. I et stort amerikansk studie var størstedelen af børns hjernerystelser sportsrelaterede, mens fald og sammenstød med genstande var de hyppigste mekanismer ved ikke-sportsrelaterede hjernerystelser.2

En hjernerystelse opstår ofte efter et direkte slag mod hovedet3, men kan også opstå, uden at hovedet rammer en genstand eller et underlag4. En kraft mod halsen eller kroppen kan således medføre en pludselig acceleration eller deceleration af hovedet og overføre mekanisk energi til hjernen. Det kan eksempelvis forekomme ved eksponering for blast- eller overtryksbølger fra en eksplosion under militærtjeneste5 eller ved et hårdt fald fra en hest, hvor kroppen rammer underlaget, og hovedet sættes i hurtig bevægelse, uden at det nødvendigvis rammer underlaget.6


 

50 måder at få en hjernerystelse på

  1. At glide på badeværelsesgulvet og slå baghovedet ned i fliserne
  2. At blive påkørt af en bil i en højresvingsulykke
  3. At få en fodbold i baghovedet, mens man er gårdvagt
  4. At få bilens bagklap i hovedet
  5. At styrte på ski
  6. At gå ind i en lav bjælke i sommerhuset
  7. At falde ud af en barnevogn som barn
  8. At blive overfaldet og slået i tindingen
  9. At køre en gokart ind i banens afskærmning, så hovedet rystes kraftigt
  10. At få en boomerang i hovedet
  11. At falde bagover på en kontorstol
  12. At springe på hovedet i lavt vand og ramme bunden med toppen af hovedet
  13. At blive ramt i hovedet af sin makkers bat under padeltennis
  14. At besvime på vej ud på toilettet om natten
  15. At blive kastet af sin hest og efterfølgende blive sparket i hovedet
  16. At rejse sig fra hugsiddende stilling og slå hovedet op i et skrivebord
  17. At få en ishockeypuck i hovedet under en kamp
  18. At falde ned fra et puslebord som baby
  19. At ramme sengens endegavl med hovedet, når man kaster sig bagover
  20. At glide under et bowlingkast og slå baghovedet ned i gulvet
  21. At blive påkørt bagfra, så hovedet rammer bilens rat
  22. At falde ned fra en klatrevæg og slå hovedet
  23. At få et puslebord i hovedet på et offentligt toilet, fordi det ikke er klappet ordentligt op
  24. At få et hook på kæben under boksetræning
  25. At falde ud af den øverste køje om natten
  26. At støde sammen med en anden spiller under en fodboldkamp
  27. At falde ned fra en stripperstang
  28. At gå ind i et skilt under en walk and talk, fordi man ikke kigger fremad
  29. At styrte på snowboard
  30. At blive ramt af en genstand, der falder ned, eksempelvis en løs loftslampe
  31. At falde ud af en kørestol
  32. At komme skævt ud af en vandrutsjebane og slå hovedet hårdt ned i vandet
  33. At vælte ned fra et bord i fuldskab
  34. At få en hårdt skudt volleyball i hovedet under træning
  35. At falde over et stykke legetøj og slå hovedet ind i væggen
  36. At rejse sig med stor kraft og slå hovedet mod en skråvæg
  37. At miste grebet under pullups i fitnesscentret og falde ned på gulvet
  38. At få et rundboldbat i hovedet, fordi personen, der svinger det, slipper det
  39. At falde på skøjter og slå panden ned i isen
  40. At svømme ind i enden af et svømmebassin
  41. At åbne en dør ind i hovedet på sig selv
  42. At falde ud af en havetrampolin og slå hovedet
  43. At blive ramt i hovedet af målmandens knytnæve under en fodboldkamp
  44. At falde op ad en trappe ved at snuble over et trin og slå panden ind i trappen
  45. At få en bagagehylde i hovedet, fordi den løsriver sig fra væggen
  46. At gå ind i en dørkarm, fordi man ikke bukker sig tilstrækkeligt
  47. At bremse hårdt i en bil, så hovedet og nakken kastes frem og tilbage
  48. At falde ned fra en stige
  49. At være utilstrækkeligt roteret i en salto og lande på hovedet
  50. At få sit barns hoved op i hagen under amning

Tak fordi, at du læste med. Hav en “hjernegod” dag.

Referencer

1: Peeters W, van den Brande R, Polinder S, Brazinova A, Steyerberg EW, Lingsma HF, Maas AI. Epidemiology of traumatic brain injury in Europe. Acta Neurochir (Wien). 2015 Oct;157(10):1683-96. doi: 10.1007/s00701-015-2512-7. Epub 2015 Aug 14. PMID: 26269030; PMCID: PMC4569652.

2: Haarbauer-Krupa J, Arbogast KB, Metzger KB, Greenspan AI, Kessler R, Curry AE, Bell JM, DePadilla L, Pfeiffer MR, Zonfrillo MR, Master CL. Variations in Mechanisms of Injury for Children with Concussion. J Pediatr. 2018 Jun;197:241-248.e1. doi: 10.1016/j.jpeds.2018.01.075. Epub 2018 Apr 4. PMID: 29627189; PMCID: PMC6029621.

3: Patricios JS, Schneider KJ, Dvorak J, Ahmed OH, Blauwet C, Cantu RC, Davis GA, Echemendia RJ, Makdissi M, McNamee M, Broglio S, Emery CA, Feddermann-Demont N, Fuller GW, Giza CC, Guskiewicz KM, Hainline B, Iverson GL, Kutcher JS, Leddy JJ, Maddocks D, Manley G, McCrea M, Purcell LK, Putukian M, Sato H, Tuominen MP, Turner M, Yeates KO, Herring SA, Meeuwisse W. Consensus statement on concussion in sport: the 6th International Conference on Concussion in Sport-Amsterdam, October 2022. Br J Sports Med. 2023 Jun;57(11):695-711. doi: 10.1136/bjsports-2023-106898. PMID: 37316210.

4: Silverberg ND, Iverson GL; ACRM Brain Injury Special Interest Group Mild TBI Task Force members:; Cogan A, Dams-O-Connor K, Delmonico R, Graf MJP, Iaccarino MA, Kajankova M, Kamins J, McCulloch KL, McKinney G, Nagele D, Panenka WJ, Rabinowitz AR, Reed N, Wethe JV, Whitehair V; ACRM Mild TBI Diagnostic Criteria Expert Consensus Group:; Anderson V, Arciniegas DB, Bayley MT, Bazarian JJ, Bell KR, Broglio SP, Cifu D, Davis GA, Dvorak J, Echemendia RJ, Gioia GA, Giza CC, Hinds SR 2nd, Katz DI, Kurowski BG, Leddy JJ, Sage NL, Lumba-Brown A, Maas AI, Manley GT, McCrea M, Menon DK, Ponsford J, Putukian M, Suskauer SJ, van der Naalt J, Walker WC, Yeates KO, Zafonte R, Zasler ND, Zemek R. The American Congress of Rehabilitation Medicine Diagnostic Criteria for Mild Traumatic Brain Injury. Arch Phys Med Rehabil. 2023 Aug;104(8):1343-1355. doi: 10.1016/j.apmr.2023.03.036. Epub 2023 May 19. PMID: 37211140.

5: Phipps H, Mondello S, Wilson A, Dittmer T, Rohde NN, Schroeder PJ, Nichols J, McGirt C, Hoffman J, Tanksley K, Chohan M, Heiderman A, Abou Abbass H, Kobeissy F, Hinds S. Characteristics and Impact of U.S. Military Blast-Related Mild Traumatic Brain Injury: A Systematic Review. Front Neurol. 2020 Nov 2;11:559318. doi: 10.3389/fneur.2020.559318. PMID: 33224086; PMCID: PMC7667277.

6: Meaney DF, Smith DH. Biomechanics of concussion. Clin Sports Med. 2011 Jan;30(1):19-31, vii. doi: 10.1016/j.csm.2010.08.009. PMID: 21074079; PMCID: PMC3979340.