Berit, ergoterapeut hos Hjernerystelsesfyssen

BERIT

Ergoterapeut Konsulent
Fysiske forløb · Uldum, Jylland
Onlineforløb
Telefoniske forløb

Jeg er autoriseret ergoterapeut med særlig interesse for hjernetræthed, energiforvaltning og hjernerystelse. Mit mål er at hjælpe mennesker med at forstå deres symptomer, finde balancen i hverdagen og vende tilbage til meningsfulde aktiviteter.

KONTAKT BERIT

OM BERIT

Mit navn er Berit, og jeg er autoriseret ergoterapeut med speciale inden for neurologiområdet samt en mangeårig interesse for hjernetræthed, energiforvaltning og hjernerystelse.

Gennem både forskning og klinisk praksis har jeg specialiseret mig i arbejdet med hjernetræthed, hvilket har ført til udviklingen af analyse- og arbejdsredskabet Min Dag | Min Energi.

Redskabet benyttes i mine behandlingsforløb og hjælper med at afdække sammenhængen mellem aktiviteter og energiniveau, synliggøre ressourcer og begrænsninger samt støtte i erkendelsen og mestringen af hjernetræthed.

Mit mål er at skabe en dybere forståelse af hjernetræthed og de udfordringer, den kan give i hverdagen.

Med en kombination af vejledning, analyse og praktiske redskaber arbejder jeg målrettet med at støtte mennesker i at opnå en mere bæredygtig energiforvaltning, så der kan være energioverskud til meningsfulde aktiviteter i livet.

SÅDAN ARBEJDER JEG

Jeg tilbyder individuelle behandlingsforløb, som tilpasses den enkeltes behov.

Jeg tager udgangspunkt i den enkelte klients situation og symptomer – men i høj grad også i den enkeltes ressourcer.

Sammen arbejder vi på at genoptage vante aktiviteter, interesser og arbejdsopgaver, så det bliver muligt at vende tilbage til en hverdag, der føles genkendelig og meningsfuld.

En central del af mit arbejde handler om at forstå, hvordan forskellige aktiviteter påvirker energiniveauet, og hvordan man kan skabe en mere hensigtsmæssig balance mellem aktivitet og restitution.

Jeg har særlig erfaring med at hjælpe klienter tilbage til arbejde eller studie efter længerevarende sygdom eller belastningstilstande, heriblandt hjernerystelseramte.

I den forbindelse udarbejder jeg ofte en optrapningsplan med fokus på graduering af arbejdsopgaver, tidsforbrug og eventuel arbejdspladsvurdering.

Dette sker altid i tæt dialog med både min klient og dennes arbejdsplads – med respekt for, at løsningen skal fungere for begge parter.

UDVIKLET AF BERIT

VIDEN, UDVIKLING OG UNDERVISNING

Ved siden af mit kliniske arbejde har jeg udviklet arbejdsredskabet Min Dag | Min Energi.

Min Dag Min Energi logo

Redskabet er målrettet fagpersoner, der arbejder med klienter, som oplever hjernetræthed som følge af sygdom eller skade på hjernen.

Hjernetræthed kan have stor betydning for menneskers mulighed for at deltage i sociale aktiviteter, arbejde og uddannelse.

Symptomerne varierer fra person til person og kan svinge betydeligt i løbet af dagen. Det kan gøre dem vanskelige at forstå, forudsige og håndtere.

Min Dag | Min Energi hjælper med at synliggøre sammenhængen mellem aktiviteter, energiforbrug og restitution. Dermed kan redskabet bruges som afsæt for en mere individuel og målrettet indsats.

Jeg afholder desuden kurser, hvor ergoterapeuter og andre relevante fagpersoner lærer at anvende redskabet i deres kliniske arbejde.

Omfattende undervisningserfaring
Berit er den ergoterapeut, der årligt underviser flest ergoterapeuter inden for energiforvaltning. Gennem sine kurser deler hun sin specialiserede viden og erfaring med fagpersoner fra hele landet.

MINE FAGLIGE FOKUSOMRÅDER

HJERNETRÆTHED

Forståelse og håndtering af hjernetræthed samt de udfordringer, den kan skabe i hverdagen.

ENERGIFORVALTNING

Arbejde med aktivitetsbalance, energiforbrug og restitution med fokus på at skabe en mere bæredygtig hverdag.

TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE

Individuelle optrapningsplaner og støtte til tilbagevenden til arbejde eller studie efter sygdom eller skade.

Berit er tilknyttet Hjernerystelsesfyssen som konsulent og arbejder derfor under eget CVR-nummer: 45629627.
ERFARINGER FRA VORES KLIENTER

VORES ANMELDELSER

Læs flere erfaringer fra mennesker, der har været i forløb hos Hjernerystelsesfyssen.

SE VORES ANMELDELSER
Trustpilot
Se den aktuelle Trustpilot-score og alle anmeldelser på Trustpilot.

MØD RESTEN AF TEAMET

Se vores tværfaglige team, og find den fagperson, der passer bedst til dig.

SE TEAMET