OM MIG
Mikkel
Jeg blev uddannet fysioterapeut i 2020. Siden da har jeg primært arbejdet på neurologisk afdeling på Hillerød Hospital. Der har jeg fået erfaring indenfor mange facetter af neurologien i både akutte og kroniske faser.
Jeg har set symptomer i utallige afskygninger, men de fortæller sjældent det fulde billede. Det er derfor vigtigt for mig at høre hvad der udfordrer dig og gennem samtale finde det næste skridt fremad.
Jeg interesserer mig meget for kommunikation og effekten af den, hvorfor jeg nu dygtiggøre mig yderligere ved at læse en bachelor i retorik.
Derudover har jeg allerede uddannet mig indenfor syns- og balanceproblematikker, samt evidensbaseret praksis.
Forskning og viden kan rykke sig hurtigt, så jeg sørger for at altid at kunne blive klogere og samtidig være dygtig til at omsætte det til noget brugbart.
Det skal kunne gøre en forskel for dig, hvis det skal have værdi.
Personligt
Sport har altid været en stor del af min hverdag, hvor jeg har spillet fodbold, badminton og golf.
På det seneste har jeg kastet mig ud i at prøve flag football. Jeg finder selv meget glæde i alle afarter af bevægelse og vil gøre mit absolut bedste som fysioterapeut for at andre ikke oplever nogen unødvendige begrænsninger.
Opdateres…