Bliver du også ”træningsøm” i hovedet?

Estimeret læsetid: 6 min

Læsevenligt

INTRODUKTION

Alle kender til fornemmelsen af muskelømhed, som rammer dem fra tid til anden i forbindelse med træning. For mange bliver ømheden sågar et mål i sig selv – jo ømmere man er dagen efter en træning, jo bedre og mere effektiv har træningen været. Den forsinkede muskelømhed opstår, når vi ændrer på et eller flere parametre i vores træning i forhold til det, kroppen er vant til: En øget træningsfrekvens, flere repetitioner, højere intensitet, kortere pauser undervejs i træningen, et større bevægeudslag m.m. Da ømheden altså opstår, når vi udsætter kroppen for mere eller noget andet, end den er vant til fysisk, vil aktiviteter som hovedrengøring, havearbejde osv. også kunne give samme ømme muskler.^1,2,3

MUSKELØMHEDENS KARAKTERISTIKA

Muskelømheden og de opblussede hjernerystelsessymptomer minder utrolig meget om hinanden i deres mønster og karakteristika. Det skal kort nævnes, at nyere studier peger på, at ømheden måske ikke sidder i selve musklen, men i bindevævshinderne rundt om musklen – lige nu er det ikke vigtigt.^1,2,3

Forsinket muskelømhed: ’Delayed onset muscle soreness’ (DOMS) er den engelske betegnelse for det fænomen, som vi på dansk kalder for ’forsinket muskelømhed’. Som forsinket viser, opstår ømheden ikke lige efter træningen er afsluttet, men typisk i løbet af den efterfølgende dag.^1,2,3

For en kort periode: Inden for 1-3 dage vil ømheden typisk være væk, men kan godt i nogle tilfælde vare ved længere, selv uden overbelastning som årsag.^1,2,3

Adaptation: Når man påbegynder et nyt træningsprogram, vil man som udgangspunkt opleve, at i takt med at kroppen vænner sig til de nye rutiner, vil ømheden blive mindre efter hver træning, for til sidst ikke at komme. I slutningen af en adaptationsperiode vil ømheden typisk også være der for en kortere periode efter træningen, ud over at være mindre intensiv.^1,2,3

Intensivering over tid: Ømheden er i perioden, hvor den er til stede, ikke lige intensiv. Den opstår typisk dagen efter træningen, og hvor man om morgenen godt kan gå på trapper trods ømheden, kan det om aftenen være en kamp bare at sætte sig på tønden. Dagen efter igen vil ømheden ofte være på sit højeste. I løbet af den efterfølgende dag vil den typisk forsvinde helt, som dagen går. Den kan dog godt fluktuere i intensitet i løbet af dagene, men vil nogenlunde følge ovenstående mønster.^1,2,3

Nedsat ydeevne: Mens ømheden står på, er ens fysiske ydeevne af de påvirkede muskelgrupper nedsat. Det giver sig selv, at med ekstremt ømme baglår, lægge og baller kan man ikke løbe helt så hurtigt, som da ømheden ikke var der.^1,2,3

Forlængelse af ømheden: Det er sjældent farligt at træne med ømme muskler, men man kan forlænge tiden, hvor ømheden er der. Hvis man fx træner bryst tre dage i træk trods øm brystmuskulatur, kan muskelømheden godt vedvare fx 7-10 dage efter den første træning mod de normale 1-3 dage.^1,2,3

KAN MAN BLIVE FOR TRÆNINGSØM?

Ja og nej. I gymnasiet havde jeg en lærer, som på et tidspunkt ikke kom en hel uge, da han var sengeliggende med ømme ben efter en ekstremt hård træning. I sådanne tilfælde har personen overbelastet sig, da træningen var for intensiv i forhold til hans daværende træningstolerance. Men er det farligt med så stor en ømhed? Sandsynligvis ikke, nok nærmere bare irriterende, især for os elever, som ikke kunne modtage undervisning den uge og blev nødt til at holde fri … men selvfølgelig også for læreren selv. Hvis man lytter til ømheden i den periode, den står på, vil det ingen konsekvenser få på lang sigt.

”TRÆNINGSØM” I HOVEDET

I forbindelse med træning tolker de fleste ømheden som noget positivt og tegn på, at de har presset sig selv. Mange hjernerystede tolker desværre en opblusning af deres symptomer som noget negativt og tegn på, at de har overbelastet sig selv.

En sådan tankegang ønsker jeg at udfordre. Den bunder typisk i, at den hjernerystede undervejs i sit forløb har fået fortalt, at opblusning efter en aktivitet skal have lagt sig dagen efter. Og det er ikke korrekt. Du må gerne udfordre dig selv – det er netop det, der er vejen til forbedring af tilstanden.

Tolker man opblusningen som tegn på overbelastning, vil det ofte føre til enten undgåelsesadfærd eller nedsat aktivitetsniveau næste gang. Det er ærgerligt at melde sig ud af fx det sociale liv, bare fordi man tror, at aktiviteten overbelaster én. Og det er ikke nødvendigvis tilfældet. Desuden handler genoptræning efter hjernerystelse i bund og grund om at øge sit aktivitetsniveau over tid. Et nedsat aktivitetsniveau ud fra devisen om, at man har overbelastet sig selv, er derfor en ærgerlig kobling at lave.

Vi kan hurtigt blive enige om, at opblusning af symptomer ikke er en dejlig følelse, som mange oplever at muskelømheden er. Men den er uundgåelig i ens forløb! Det er i forvejen mentalt hårdt at komme sig oven på en hjernerystelse, og hvis man bliver ked af det, frustreret eller noget helt tredje, hver gang man oplever en opblusning af symptomer, fordi man tror, man har overbelastet sig selv, gør man et hårdt forløb endnu hårdere

OPBLUSNINGENS KARAKTERISTIKA

Opblusningen af symptomer efter hjernerystelse følger omtrent samme mønster og karakteristika, som den forsinkede muskelømhed.^4,5,6,7

Forsinket opblusning af symptomer: Opblusningen kan godt opstå på selve dagen for aktiviteten – modsat træningsømheden, men den reelle og mere intensive opblusning vil typisk komme de efterfølgende dage.^4,5,6,7

For en, ofte, kort periode: Hvor man ved ømhed af fx brystmuskulaturen bare kan give brystet et par dages pause fra træning, kan man ikke bare lade være at bruge sin hjerne. Derfor et det helt normalt, at opblusningen fortsætter ud over de normale 3 dage. Det vil dog være de første 1-3 dage, hvor opblusningen typisk er på sit højeste.^4,5,6,7

Nedsat aktivitetsniveau: Mens opblusningen står på, vil ens aktivitetsniveau være nedsat, og det er helt normalt. Hvor man i går kunne være social i 3 timer, kan man måske i dag ikke overskue andet end at tømme opvaskemaskinen. Det kan være svært at acceptere den variation i ens tilstand, men det er desværre et uundgåeligt fænomen, når man kommer sig efter en hjernerystelse.^4,5,6,7

Adaptation: Ligesom med træningsømheden kan man forvente, at opblusningen teoretisk efter en øgning i aktivitet vil blive mindre, for hver gang man udsætter sig for den samme mængde stimuli. Det er dog forudsat, at alle faktorerne omkring aktiviteten er de samme, og det er de sjældent. Man skal derfor ikke blive nervøs, hvis opblusningen ikke falder i varighed og intensitet for hver gang. I det store billede vil man kunne se et fald i opblusningens intensitet og længde over tid, hvis man formår at finde en god balance mellem at presse sig selv og ikke overgøre det i den periode.^4,5,6,7

Intensivering over tid: Opblusningen af symptomer vil mere eller mindre følge det samme mønster som den forsinkede træningsømhed. Det er derfor normalt, at opblusningen er mere intensiv to dage efter træningen end dagen efter. Det er vigtigt at huske på, så man ikke panikker over, at opblusningen stiger de første par dage, for den falder typisk derefter.^4,5,6,7

Morten, Stifter af Hjernerystelsesfyssen

INTRODUKTION

Alle kender til fornemmelsen af muskelømhed, som rammer dem fra tid til anden i forbindelse med træning. For mange bliver ømheden sågar et mål i sig selv – jo ømmere man er dagen efter en træning, jo bedre og mere effektiv har træningen været. Den forsinkede muskelømhed opstår, når vi ændrer på et eller flere parametre i vores træning i forhold til det, kroppen er vant til: En øget træningsfrekvens, flere repetitioner, højere intensitet, kortere pauser undervejs i træningen, et større bevægeudslag m.m. Da ømheden altså opstår, når vi udsætter kroppen for mere eller noget andet, end den er vant til fysisk, vil aktiviteter som hovedrengøring, havearbejde osv. også kunne give samme ømme muskler.^1,2,3

MUSKELØMHEDENS KARAKTERISTIKA

Muskelømheden og de opblussede hjernerystelsessymptomer minder utrolig meget om hinanden i deres mønster og karakteristika. Det skal kort nævnes, at nyere studier peger på, at ømheden måske ikke sidder i selve musklen, men i bindevævshinderne rundt om musklen – lige nu er det ikke vigtigt.^1,2,3

Forsinket muskelømhed: ’Delayed onset muscle soreness’ (DOMS) er den engelske betegnelse for det fænomen, som vi på dansk kalder for ’forsinket muskelømhed’. Som forsinket viser, opstår ømheden ikke lige efter træningen er afsluttet, men typisk i løbet af den efterfølgende dag.^1,2,3

For en kort periode: Inden for 1-3 dage vil ømheden typisk være væk, men kan godt i nogle tilfælde vare ved længere, selv uden overbelastning som årsag.^1,2,3

Adaptation: Når man påbegynder et nyt træningsprogram, vil man som udgangspunkt opleve, at i takt med at kroppen vænner sig til de nye rutiner, vil ømheden blive mindre efter hver træning, for til sidst ikke at komme. I slutningen af en adaptationsperiode vil ømheden typisk også være der for en kortere periode efter træningen, ud over at være mindre intensiv.^1,2,3

Intensivering over tid: Ømheden er i perioden, hvor den er til stede, ikke lige intensiv. Den opstår typisk dagen efter træningen, og hvor man om morgenen godt kan gå på trapper trods ømheden, kan det om aftenen være en kamp bare at sætte sig på tønden. Dagen efter igen vil ømheden ofte være på sit højeste. I løbet af den efterfølgende dag vil den typisk forsvinde helt, som dagen går. Den kan dog godt fluktuere i intensitet i løbet af dagene, men vil nogenlunde følge ovenstående mønster.^1,2,3

Nedsat ydeevne: Mens ømheden står på, er ens fysiske ydeevne af de påvirkede muskelgrupper nedsat. Det giver sig selv, at med ekstremt ømme baglår, lægge og baller kan man ikke løbe helt så hurtigt, som da ømheden ikke var der.^1,2,3

Forlængelse af ømheden: Det er sjældent farligt at træne med ømme muskler, men man kan forlænge tiden, hvor ømheden er der. Hvis man fx træner bryst tre dage i træk trods øm brystmuskulatur, kan muskelømheden godt vedvare fx 7-10 dage efter den første træning mod de normale 1-3 dage.^1,2,3

KAN MAN BLIVE FOR TRÆNINGSØM?

Ja og nej. I gymnasiet havde jeg en lærer, som på et tidspunkt ikke kom en hel uge, da han var sengeliggende med ømme ben efter en ekstremt hård træning. I sådanne tilfælde har personen overbelastet sig, da træningen var for intensiv i forhold til hans daværende træningstolerance. Men er det farligt med så stor en ømhed? Sandsynligvis ikke, nok nærmere bare irriterende, især for os elever, som ikke kunne modtage undervisning den uge og blev nødt til at holde fri … men selvfølgelig også for læreren selv. Hvis man lytter til ømheden i den periode, den står på, vil det ingen konsekvenser få på lang sigt.

”TRÆNINGSØM” I HOVEDET

I forbindelse med træning tolker de fleste ømheden som noget positivt og tegn på, at de har presset sig selv. Mange hjernerystede tolker desværre en opblusning af deres symptomer som noget negativt og tegn på, at de har overbelastet sig selv.

En sådan tankegang ønsker jeg at udfordre. Den bunder typisk i, at den hjernerystede undervejs i sit forløb har fået fortalt, at opblusning efter en aktivitet skal have lagt sig dagen efter. Og det er ikke korrekt. Du må gerne udfordre dig selv – det er netop det, der er vejen til forbedring af tilstanden.

Tolker man opblusningen som tegn på overbelastning, vil det ofte føre til enten undgåelsesadfærd eller nedsat aktivitetsniveau næste gang. Det er ærgerligt at melde sig ud af fx det sociale liv, bare fordi man tror, at aktiviteten overbelaster én. Og det er ikke nødvendigvis tilfældet. Desuden handler genoptræning efter hjernerystelse i bund og grund om at øge sit aktivitetsniveau over tid. Et nedsat aktivitetsniveau ud fra devisen om, at man har overbelastet sig selv, er derfor en ærgerlig kobling at lave.

Vi kan hurtigt blive enige om, at opblusning af symptomer ikke er en dejlig følelse, som mange oplever at muskelømheden er. Men den er uundgåelig i ens forløb! Det er i forvejen mentalt hårdt at komme sig oven på en hjernerystelse, og hvis man bliver ked af det, frustreret eller noget helt tredje, hver gang man oplever en opblusning af symptomer, fordi man tror, man har overbelastet sig selv, gør man et hårdt forløb endnu hårdere

OPBLUSNINGENS KARAKTERISTIKA

Opblusningen af symptomer efter hjernerystelse følger omtrent samme mønster og karakteristika, som den forsinkede muskelømhed.^4,5,6,7

Forsinket opblusning af symptomer: Opblusningen kan godt opstå på selve dagen for aktiviteten – modsat træningsømheden, men den reelle og mere intensive opblusning vil typisk komme de efterfølgende dage.^4,5,6,7

For en, ofte, kort periode: Hvor man ved ømhed af fx brystmuskulaturen bare kan give brystet et par dages pause fra træning, kan man ikke bare lade være at bruge sin hjerne. Derfor et det helt normalt, at opblusningen fortsætter ud over de normale 3 dage. Det vil dog være de første 1-3 dage, hvor opblusningen typisk er på sit højeste.^4,5,6,7

Nedsat aktivitetsniveau: Mens opblusningen står på, vil ens aktivitetsniveau være nedsat, og det er helt normalt. Hvor man i går kunne være social i 3 timer, kan man måske i dag ikke overskue andet end at tømme opvaskemaskinen. Det kan være svært at acceptere den variation i ens tilstand, men det er desværre et uundgåeligt fænomen, når man kommer sig efter en hjernerystelse.^4,5,6,7

Adaptation: Ligesom med træningsømheden kan man forvente, at opblusningen teoretisk efter en øgning i aktivitet vil blive mindre, for hver gang man udsætter sig for den samme mængde stimuli. Det er dog forudsat, at alle faktorerne omkring aktiviteten er de samme, og det er de sjældent. Man skal derfor ikke blive nervøs, hvis opblusningen ikke falder i varighed og intensitet for hver gang. I det store billede vil man kunne se et fald i opblusningens intensitet og længde over tid, hvis man formår at finde en god balance mellem at presse sig selv og ikke overgøre det i den periode.^4,5,6,7

Intensivering over tid: Opblusningen af symptomer vil mere eller mindre følge det samme mønster som den forsinkede træningsømhed. Det er derfor normalt, at opblusningen er mere intensiv to dage efter træningen end dagen efter. Det er vigtigt at huske på, så man ikke panikker over, at opblusningen stiger de første par dage, for den falder typisk derefter.^4,5,6,7

Morten, Stifter af Hjernerystelsesfyssen

Referencer

Hjernerystelsesfyssen

Rådgivning pr. telefon og online

Hjernerystelsesfyssen

Rådgivning pr. telefon og online