INTRODUKTION

I anledning af ’Hjerneugen 2024’ vil jeg i blogindlægget gennemgå 24 myter om hjernerystelse, kort og præcist.

Hjernerystelsesverdenen er plaget af diverse myter og generel misinformation. Det er et stort problem, da man ikke kan håndtere sin situation bedre end den viden man har. Viden om myter, fakta og afmystificering kan derved være et afgørende skridt i rejsen mod bedring og forhåbentlig fuld symptomresolvering.

OBS: En myte er i indlægget enten information som er blevet modbevist eller påstande som ikke er blevet undersøgt eller kan undersøges. Manglende biologisk plausibilitet betragtes derfor også som værende mytisk.

---

Myte 1: En hjernerystelse er ikke en hjerneskade

Fakta: Mange forbinder en hjerneskade med vedvarende neurologiske udfald (lammelser, talebesvær, neglekt, blindhed, fejlsynkning, spasticitet etc.), hvilket ikke er til stede ved en hjernerystelse. Derfor virker det overraskende for mange, at en hjernerystelse faktisk er en ’hjerneskade’.¹ Mange anskuer dog hjernerystelsen mere som værende en funktionel end en strukturel hjerneskade.²

---

Myte 2: Du skal have været bevidstløs for at få diagnosen hjernerystelse

Fakta: Traditionelt har man tillagt tab af bevidsthed stor diagnostisk værdi, men ubegrundet. Det forholder sig nemlig sådan, at tab af bevidsthed kun finder sted ved 5 % af alle hjernerystelser.^3,4,5 Bevidsthedstabet forklares primært ved en påvirkning af bevidsthedscenteret i hjernestammen (formatio reticularis).⁶ Selv i den første egentlige definition af hjernerystelse fra 1966 står det beskrevet, at et bevidsthedstab ikke er nødvendigt for at stille diagnosen.⁷

---

Myte 3: En hjernerystelse er altid ledsaget af en skade på halshvirvelsøjlen

Fakta: Akut opstået skade er karakteriseret ved strakssymptomer, men kun ca. 30 % vil have ondt i nakken den første tid efter traumet.⁸ Myten stammer sandsynligvis fra, at det generelt kræver en markant lavere g-kraft at skade halshvirvelsøjlen, helt ned til 4,5 g-kraft,⁹ sammenlignet med gennemsnitskraften ved hjernerystelse, hos voksne, er ~100 g.¹⁰ Derfor virker det logisk, at nakken altid skades ved en hjernerystelse, da g-kraften er markant højere. Men den lave g-krafttolerance af nakken ses kun i nakkens yderpositioner, og disse stillinger kommer nakken ikke altid ud i ved et hjernerystelsestraume.¹¹

---

Myte 4: En hjernerystelse opstår altid efter et slag mod hovedet

Fakta: I den mest benyttede definition af hjernerystelse står følgende beskrevet: “…concussion is a traumatic brain injury caused by a direct blow to the head, neck or body resulting in an impulsive force being transmitted to the brain…”.¹² Som citatet tydeligt viser, opstår en hjernerystelse ikke altid efter et slag mod hovedet. Et studie har fundet, at ca. 95 % af alle hjernerystelser opstår ved et hovedtraume, men det er stadig ikke alle.¹³  

---

Myte 5: Hjernens sammenstød med kraniet er den udløsende faktor ved en hjernerystelse

Fakta: Det vides ikke med sikkerhed hvad der sker i den menneskelige hjerne ved en hjernerystelse, da det af etiske grunde ikke kan undersøges. Meget fintfølende scanningsmetoder kan dog påvise mikrostrukturelle skader i hjernens dybere dele efter hjernerystelse, hvilket ikke stemmer godt overens med ”sammenstøds-hypotesen” (eng. coup-contrecoup).¹⁴ Den dominerende hypotese er derfor på nuværende tidspunkt, at hjernens indre og ydre lag vrides i forhold til hinanden, når hjernen rystes, da deres densitet ikke er den samme.¹⁵ Det kan forklare de dybereliggende skader, som næsten altid er til stede.¹⁴

---

Myte 6: En hjernerystelse kan ses på en konventionel MR- eller CT-skanning

Fakta: Det er beskrevet i de officielle diagnosekriterier, at hjernerystelsesdiagnosen ikke kan stilles, hvis der er påviselig skade inde i kraniet på en konventionel MR- eller CT-skanning (T1- og T2-vægtede sekvenser).^1,12 Mere fintfølende MR-skanninger (fx: SWI- og DTI-skanninger) kan dog påvise små mikroblødninger og diffuse celleskader i hjernens dybere dele.¹⁴

---

Myte 7: 25.000 danskere får hvert år en hjernerystelse

Fakta: I 1996 blev 25.150 personer diagnosticeret med hjernerystelse.¹⁶ Siden er indbyggertallet steget med mere end 10 %,¹⁷ diagnosekriterierne har ændret sig,^1,16,18 vigtigheden af at søge lægehjælp ved en formodet hjernerystelse er mere udbredt etc.¹⁹ Desuden viser nyere opgørelser fra andre demografisk sammenlignelige lande, at mellem 0,6-1,2 % af befolkningen rammes af en hjernerystelse årligt - svarende til 36.000-71.000 danskere.^20,21

---

Myte 8: Jo mere hvile, jo bedre

Fakta: Nuværende forskning viser tydeligt, at for meget hvile forbi den akutte fase har en negativ påvirkning af prognosen. Brug af hjernen gennem gradvis eksponering er grundstenen i hjernerystelsesgenoptræning, men med aktivitet følger naturligvis også hvile eller pause fra igangværende aktivitet, men optimalt kun for en stund.¹²

---

Myte 9: Prognosen ved hjernerystelse er dårlig

Fakta: Ca. 60-70 % af alle som får en hjernerystelse vil komme sig indenfor de første 4 uger, måske endda flere.²² Indenfor et år siges det, at ~90 % vil komme sig fuldt. ²³ Diagnosen er dog præget af mange mørketal, så det estimeres at kun 5 % har symptomer efter 1 år.²⁶ Prognosen kan derfor anses som værende god, relativt, sammenlignet med fx forstuvning af anklen, hvor 40 % vil have symptomer efter 1 år.²⁴

---

Myte 10: En hjernerystelse er altid ledsaget af et hukommelsestab

Fakta: Omkring 8-9 % af alle som får en hjernerystelse, vil ikke kunne huske tiden op til traumet og/eller selve traumet.²⁵ Lige over 10 % kan ikke huske den første tid efter.⁵ Som tallene tydeligt viser, så er en hjernerystelse for det meste ikke ledsaget af et hukommelsestab.

---

Myte 11: Hjernerystelse kan gradinddeles

Fakta: Tiderne hvor man gradinddelte hjernerystelse er for længst borte. Der er ikke længere noget som kaldes for en grad 1-6,²⁷ en mild/moderat/kraftig eller anden form for gradering af hjernerystelse. Denne afskaffelse har været officiel siden 2009.²⁸ Afskaffelsen sker fordi slagets kraft (energiindholdet), de initielle symptomer, et eventuelt bevidsthedstab etc., kun har lidt til ingen betydning for prognosen.²⁹

---

Myte 12: Hård fysisk aktivitet er dårligt efter hjernerystelse

Fakta: Sundhedsinformation til den generelle befolkning er ofte unuanceret. Hård fysisk aktivitet anbefales ikke i den akutte fase,¹² men herefter anbefales det at træne med så høj puls, som kroppen og nervesystemet tolererer, gerne minimum 20 minutter dagligt.³⁰ Størstedelen af alle ramte tolererer dog ikke hård fysisk aktivitet den første tid efter hjernerystelsen,³¹ men at skære alle over én kam er problematisk og forkert.

---

Myte 13: Opblussen af symptomer bør undgås

Fakta: Hjernerystelsessymptomer er bl.a. karakteriseret ved, at de fluktuerer meget. Den ene dag kan man måske se på skærm i 30 minutter før symptomerne intensiverer, næste dag måske blot få minutter. Det gør det umuligt aldrig at opleve opblussen af symptomer, da man ikke kender symptomgrænsen på forhånd. Derudover peger evidensen og de kliniske erfaringer på, at opblussen er nødvendigt for at rykke hjernens tolerance for stimuli, mærkbart.¹² Ligesom vi kender fra fx styrketræning, hvor ømhed dagen efter træning for det meste anskues som en god ting.

---

Myte 14: Hjernerystelsen skaber stor celledød i hjernen

Fakta: Eksperimentelle studier på dyr har vist, at der er lidt til ingen (apoptisk) celledød ved hjernerystelse. I de studier som viser en lille effekt, er celletabet ikke signifikant.³² Dette følger fint diagnosekriteriet om, at en hjernerystelses påvirkning af hjernen ikke må kunne ses på en konventionel MR- eller CT-skanning.^1,12

---

Myte 15: Du skal vækkes flere gange om natten i den akutte fase (0-48 timer)

Fakta: Man har i mange år været bange for at lade hjernerystelsesramte sove igennem de første par døgn. Tesen var, at en uopdaget traumatisk hjerneblødning eller anden intrakraniel skade kunne medføre døden under søvn. Heldigvis findes der meget valide værktøjer til screening af røde flag, og når disse er udelukket, kan du trygt sove.^12,33 Den nuværende anbefaling er dog, at man skal være under opsyn minimum de første 3 timer posttraumatisk, men man må gerne sove.³³

---

Myte 16: Faste anbefales efter hjernerystelse

Fakta: Nuværende forskning bakker ikke op om faste til hjernerystelsesramte.³⁴ Visse, dog, ikke-videnskabelige kilder beskriver det sågar som kontraindiceret.³⁵ Lidt mere nuanceret kan man sige, at man selvfølgelig er velkommen til forsøge sig med faste, men med fordel afprøves de interventioner med mere evidens bag sig først (fx gradueret pulstræning).³⁰

---

Myte 17: Antiinflammatorisk kost anbefales efter hjernerystelse

Fakta: Flere studier har påvist en øget mængde inflammation i hjernen postcommotionelt.^36,37 Om inflammationen er et bifund eller har betydning for symptomerne vides ikke, endnu. Nuværende forskning i antiinflammatorisk kost tilskriver effekten på den systemiske inflammation det vægttab som ofte følger med, og ikke indtag eller undgåelse af specifikke fødevarer.^38,39,40

---

Myte 18: Hjernerystelse fører til bokserdemens (TES/CTE)

Fakta: Nuværende forskning peger på, at hjernerystelse ikke nævneværdigt øger risikoen for demens.⁴¹ Dog kan gentagende hårde slag mod hovedet, som hyppigt ses i (mange) kontaktsport, akkumuleret over tid, øge risikoen for bokserdemens.⁴²

---

Myte 19: Hypoksisk terapi anbefales efter hjernerystelse

Fakta: Hypoksisk terapi er en behandlingsform, hvor man indånder iltfattig luft. Den hypoksiske luft skulle medføre en kaskade af positive effekter på hjernens sundhed og neurometaboliske processer.⁴³ På nuværende tidspunkt er der dog ikke biologisk plausibilitet bag behandlingsformen til hjernerystelsesramte, og det celletab som behandlingen særligt fokuserer på ved andre former skader, ses ikke ved hjernerystelse.^32,43

---

Myte 20: Samsynsproblemer bidrager til symptomerne

Fakta: Nuværende evidens peger på en kombination af stress, dekonditionering af hjernen og kognitive forstyrrelser som grunden til de okulære/visuelle symptomer (lysfølsomhed, visuel bevægelsessensitivitet, skærmintolerance, transportsyge etc.), og ikke manglende koordination mellem øjnene. ^44,45,46,47 Samsynshypotesen læner sig op af fejlapparatets-modellen/den biomedicinske model (”find fejlen og fiks den”), som for længst er outdated i fx forskningen af kroniske smerter.^48,49

---

Myte 21: Solbriller eller ørepropper har en positiv langsigtet effekt på symptomerne

Fakta: Efter en hjernerystelse falder nervesystemets tolerance for stimuli, aktivitet og general belastning. Derfor handler genoptræningen primært om at øge tolerancetærsklen, indtil vanligt aktivitetsniveau er opnået gennem gradvis eksponering.^12,50 Solbriller, ørepropper og lignende bør derfor primært bruges ved spidsbelastninger eller enkeltstående situationer, da de modarbejder ideen om at øge tolerancen.

---

Myte 22: Nakkesmerter er et hjernerystelsessymptom

Fakta: Et hjernerystelsessymptom er et symptom af neurologisk karakter, som er opstået efter en hjernerystelse. Ondt i nakken er et muskuloskeletalt symptom, og derved ikke et hjernerystelsessymptom.^12,51

---

Myte 23: En stærk nakke forebygger hjernerystelse

Fakta: Kvinder er i mange kønssammenlignelige sportsgrene i øget risiko for at få hjernerystelse sammenholdt med mænd. En mindre stærk nakke har i mange år været en mulig forklaring herpå. En stor metaanalyse fra 2023 fandt dog, at sammenhængen mellem en stærk nakke og mindre risiko for hjernerystelse var ikke-signifikant.⁵²

---

Myte 24: Flere kvinder får hjernerystelse end mænd

Fakta: Risikoen for at ende ud i et langvarigt forløb er større hos kvinder sammenlignet med mænd.⁵³ Derfor kan man let på opfattelsen af, at flere kvinder rammes af hjernerystelse, da de fylder mere i klinikken. Men forskningen peger tydeligt på, at flere mænd får hjernerystelse (60/40).^54,55

---

Morten, Stifter af Hjernerystelsesfyssen

---

INTRODUKTION

I anledning af ’Hjerneugen 2024’ vil jeg i blogindlægget gennemgå 24 myter om hjernerystelse, kort og præcist.

Hjernerystelsesverdenen er plaget af diverse myter og generel misinformation. Det er et stort problem, da man ikke kan håndtere sin situation bedre end den viden man har. Viden om myter, fakta og afmystificering kan derved være et afgørende skridt i rejsen mod bedring og forhåbentlig fuld symptomresolvering.

OBS: En myte er i indlægget enten information som er blevet modbevist eller påstande som ikke er blevet undersøgt eller kan undersøges. Manglende biologisk plausibilitet betragtes derfor også som værende mytisk.

---

Myte 1: En hjernerystelse er ikke en hjerneskade

Fakta: Mange forbinder en hjerneskade med vedvarende neurologiske udfald (lammelser, talebesvær, neglekt, blindhed, fejlsynkning, spasticitet etc.), hvilket ikke er til stede ved en hjernerystelse. Derfor virker det overraskende for mange, at en hjernerystelse faktisk er en ’hjerneskade’.¹ Mange anskuer dog hjernerystelsen mere som værende en funktionel end en strukturel hjerneskade.²

---

Myte 2: Du skal have været bevidstløs for at få diagnosen hjernerystelse

Fakta: Traditionelt har man tillagt tab af bevidsthed stor diagnostisk værdi, men ubegrundet. Det forholder sig nemlig sådan, at tab af bevidsthed kun finder sted ved 5 % af alle hjernerystelser.^3,4,5 Bevidsthedstabet forklares primært ved en påvirkning af bevidsthedscenteret i hjernestammen.⁶ Selv i den første egentlige definition af hjernerystelse fra 1966 står det beskrevet, at et bevidsthedstab ikke er nødvendigt for at stille diagnosen.⁷

---

Myte 3: En hjernerystelse er altid ledsaget af en skade på halshvirvelsøjlen

Fakta: Akut opstået skade er karakteriseret ved strakssymptomer, men kun ca. 30 % vil have ondt i nakken den første tid efter traumet.⁸ Myten stammer sandsynligvis fra, at det generelt kræver en markant lavere g-kraft at skade halshvirvelsøjlen, helt ned til 4,5 g-kraft,⁹ sammenlignet med gennemsnitskraften ved hjernerystelse, hos voksne, er ~100 g.¹⁰ Derfor virker det logisk, at nakken altid skades ved en hjernerystelse, da g-kraften er markant højere. Men den lave g-krafttolerance af nakken ses kun i nakkens yderpositioner, og disse stillinger kommer nakken ikke altid ud i ved et hjernerystelsestraume.¹¹

---

Myte 4: En hjernerystelse opstår altid efter et slag mod hovedet

Fakta: I den mest benyttede definition af hjernerystelse står følgende beskrevet: “…concussion is a traumatic brain injury caused by a direct blow to the head, neck or body resulting in an impulsive force being transmitted to the brain…”.¹² Som citatet tydeligt viser, opstår en hjernerystelse ikke altid efter et slag mod hovedet. Et studie har fundet, at ca. 95 % af alle hjernerystelser opstår ved et hovedtraume, men det er stadig ikke alle.¹³  

---

Myte 5: Hjernens sammenstød med kraniet er den udløsende faktor ved en hjernerystelse

Fakta: Det vides ikke med sikkerhed hvad der sker i den menneskelige hjerne ved en hjernerystelse, da det af etiske grunde ikke kan undersøges. Meget fintfølende scanningsmetoder kan dog påvise mikrostrukturelle skader i hjernens dybere dele efter hjernerystelse, hvilket ikke stemmer godt overens med ”sammenstøds-hypotesen” (eng. coup-contrecoup).¹⁴ Den dominerende hypotese er derfor på nuværende tidspunkt, at hjernens indre og ydre lag vrides i forhold til hinanden, når hjernen rystes, da deres densitet ikke er den samme.¹⁵ Det kan forklare de dybereliggende skader, som næsten altid er til stede.¹⁴

---

Myte 6: En hjernerystelse kan ses på en konventionel MR- eller CT-skanning

Fakta: Det er beskrevet i de officielle diagnosekriterier, at hjernerystelsesdiagnosen ikke kan stilles, hvis der er påviselig skade inde i kraniet på en konventionel MR- eller CT-skanning (T1- og T2-vægtede sekvenser).^1,12 Mere fintfølende MR-skanninger (fx: SWI- og DTI-skanninger) kan dog påvise små mikroblødninger og diffuse celleskader i hjernens dybere dele.¹⁴

---

Myte 7: 25.000 danskere får hvert år en hjernerystelse

Fakta: I 1996 blev 25.150 diagnosticeret med hjernerystelse.¹⁶ Siden er indbyggertallet steget med mere end 10 %,¹⁷ diagnosekriterierne har ændret sig,^1,16,18 vigtigheden af at søge lægehjælp ved en formodet hjernerystelse er mere udbredt etc.¹⁹ Desuden viser nyere opgørelser fra andre demografisk sammenlignelige lande, at mellem 0,6-1,2 % af befolkningen rammes af en hjernerystelse årligt - svarende til 36.000-71.000 danskere.^20,21

---

Myte 8: Jo mere hvile, jo bedre

Fakta: Nuværende forskning viser tydeligt, at for meget hvile forbi den akutte fase har en negativ påvirkning af prognosen. Brug af hjernen gennem gradvis eksponering er grundstenen i hjernerystelsesgenoptræning, men med aktivitet følger naturligvis også hvile eller pause fra igangværende aktivitet, men optimalt kun for en stund.¹²

---

Myte 9: Prognosen ved hjernerystelse er dårlig

Fakta: Ca. 60-70 % af alle som får en hjernerystelse vil komme sig indenfor de første 4 uger, måske endda flere.²² Indenfor et år siges det, at ~90 % vil komme sig fuldt. ²³ Diagnosen er dog præget af mange mørketal, så det estimeres at kun 5 % har symptomer efter 1 år.²⁶ Prognosen kan derfor anses som værende god, relativt, sammenlignet med fx forstuvning af anklen, hvor 40 % vil have symptomer efter 1 år.²⁴

---

Myte 10: En hjernerystelse er altid ledsaget af et hukommelsestab

Fakta: Omkring 8-9 % af alle som får en hjernerystelse, vil ikke kunne huske tiden op til traumet og/eller selve traumet.²⁵ Lige over 10 % kan ikke huske den første tid efter.⁵ Som tallene tydeligt viser, så er en hjernerystelse for det meste ikke ledsaget af et hukommelsestab.

---

Myte 11: Hjernerystelse kan gradinddeles

Fakta: Tiderne hvor man gradinddelte hjernerystelse er for længst borte. Der er ikke længere noget som kaldes for en grad 1-6,²⁷ en mild/moderat/kraftig eller anden form for gradering af hjernerystelse. Denne afskaffelse har været officiel siden 2009.²⁸ Afskaffelsen sker fordi slagets kraft (energiindholdet), de initielle symptomer, et eventuelt bevidsthedstab etc., kun har lidt til ingen betydning for prognosen.²⁹

---

Myte 12: Hård fysisk aktivitet er dårligt efter hjernerystelse

Fakta: Sundhedsinformation til den generelle befolkning er ofte unuanceret. Hård fysisk aktivitet anbefales ikke i den akutte fase,¹² men herefter anbefales det at træne med så høj puls, som kroppen og nervesystemet tolererer, gerne minimum 20 minutter dagligt.³⁰ Størstedelen af alle ramte tolererer dog ikke hård fysisk aktivitet den første tid efter hjernerystelsen,³¹ men at skære alle over én kam er problematisk og forkert.

---

Myte 13: Opblussen af symptomer bør undgås

Fakta: Hjernerystelsessymptomer er bl.a. karakteriseret ved, at de fluktuerer meget. Den ene dag kan man måske se på skærm i 30 minutter før symptomerne intensiverer, næste dag måske blot få minutter. Det gør det umuligt aldrig at opleve opblussen af symptomer, da man ikke kender symptomgrænsen på forhånd. Derudover peger evidensen og de kliniske erfaringer på, at opblussen er nødvendigt for at rykke hjernens tolerance for stimuli, mærkbart.¹² Ligesom vi kender fra fx styrketræning, hvor ømhed dagen efter træning for det meste anskues som en god ting.

---

Myte 14: Hjernerystelsen skaber stor celledød i hjernen

Fakta: Eksperimentelle studier på dyr har vist, at der er lidt til ingen celledød ved hjernerystelse. I de studier som viser en lille effekt, er celletabet ikke signifikant.³² Dette følger fint diagnosekriteriet om, at en hjernerystelses påvirkning af hjernen ikke må kunne ses på en konventionel MR- eller CT-skanning.^1,12

---

Myte 15: Du skal vækkes flere gange om natten i den akutte fase (0-48 timer)

Fakta: Man har i mange år været bange for at lade hjernerystelsesramte sove igennem de første par døgn. Tesen var, at en uopdaget traumatisk hjerneblødning eller anden intrakraniel skade kunne medføre døden under søvn. Heldigvis findes der meget valide værktøjer til screening af "røde flag", og når disse er udelukket, kan du trygt sove.^12,33 Den nuværende anbefaling er dog, at man skal være under opsyn minimum de første 3 timer posttraumatisk, men man må gerne sove.³³

---

Myte 16: Faste anbefales efter hjernerystelse

Fakta: Nuværende forskning bakker ikke op om faste til hjernerystelsesramte.³⁴ Visse, dog, ikke-videnskabelige kilder beskriver det sågar som kontraindiceret.³⁵ Lidt mere nuanceret kan man sige, at man selvfølgelig er velkommen til at forsøge sig med faste, men med fordel afprøves de interventioner med mere evidens bag sig først (fx gradueret pulstræning).³⁰

---

Myte 17: Antiinflammatorisk kost anbefales efter hjernerystelse

Fakta: Flere studier har påvist en øget mængde inflammation i hjernen postcommotionelt.^36,37 Om inflammationen er et bifund eller har betydning for symptomerne vides ikke, endnu. Nuværende forskning i antiinflammatorisk kost tilskriver effekten på den systemiske inflammation det vægttab som ofte følger med, og ikke indtag eller undgåelse af specifikke fødevarer.^38,39,40

---

Myte 18: Hjernerystelse fører til bokserdemens (TES/CTE)

Fakta: Nuværende forskning peger på, at hjernerystelse ikke nævneværdigt øger risikoen for demens.⁴¹ Dog kan gentagende hårde slag mod hovedet, som hyppigt ses i (mange) kontaktsport, akkumuleret over tid, øge risikoen for bokserdemens.⁴²

---

Myte 19: Hypoksisk terapi anbefales efter hjernerystelse

Fakta: Hypoksisk terapi er en behandlingsform, hvor man indånder iltfattig luft. Den hypoksiske luft skulle medføre en kaskade af positive effekter på hjernens sundhed og neurometaboliske processer.⁴³ På nuværende tidspunkt er der dog ikke biologisk plausibilitet bag behandlingsformen til hjernerystelsesramte, og det celletab som behandlingen særligt fokuserer på ved andre former skader, ses ikke ved hjernerystelse.^32,43

---

Myte 20: Samsynsproblemer bidrager til symptomerne

Fakta: Nuværende evidens peger på en kombination af stress, dekonditionering af hjernen og kognitive forstyrrelser som grunden til de okulære/visuelle symptomer (lysfølsomhed, visuel bevægelsessensitivitet, skærmintolerance, transportsyge etc.), og ikke manglende koordination mellem øjnene. ^44,45,46,47 Samsynshypotesen læner sig op af fejlapparatets-modellen/den biomedicinske model (”find fejlen og fiks den”), som for længst er outdated i fx forskningen af kroniske smerter.^48,49

---

Myte 21: Solbriller eller ørepropper har en positiv langsigtet effekt på symptomerne

Fakta: Efter en hjernerystelse falder nervesystemets tolerance for stimuli, aktivitet og general belastning. Derfor handler genoptræningen primært om at øge tolerancetærsklen, indtil vanligt aktivitetsniveau er opnået gennem gradvis eksponering.^12,50 Solbriller, ørepropper og lignende bør derfor primært bruges ved spidsbelastninger eller enkeltstående situationer, da de modarbejder ideen om at øge tolerancen.

---

Myte 22: Nakkesmerter er et hjernerystelsessymptom

Fakta: Et hjernerystelsessymptom er et symptom af neurologisk karakter, som er opstået efter en hjernerystelse. Ondt i nakken er et muskuloskeletalt symptom, og derved ikke et hjernerystelsessymptom.^12,51

---

Myte 23: En stærk nakke forebygger hjernerystelse

Fakta: Kvinder er i mange kønssammenlignelige sportsgrene i øget risiko for at få hjernerystelse sammenholdt med mænd. En mindre stærk nakke har i mange år været en mulig forklaring herpå. En stor metaanalyse fra 2023 fandt dog, at sammenhængen mellem en stærk nakke og mindre risiko for hjernerystelse var ikke-signifikant.⁵²

---

Myte 24: Flere kvinder får hjernerystelse end mænd

Fakta: Risikoen for at ende ud i et langvarigt forløb er større hos kvinder sammenlignet med mænd.⁵³ Derfor kan man let på opfattelsen af, at flere kvinder rammes af hjernerystelse, da de fylder mere i klinikken. Men forskningen peger tydeligt på, at flere mænd får hjernerystelse (60/40).^54,55

---

Morten, Stifter af Hjernerystelsesfyssen